”Bare gå efter lyden", lyder det ved indgangen til hallen i Spjald. For boremaskiner snurrer, en sav ritscher, og mænd griner nede i bunden af det store Spjald Fritidscenter.

Hver tirsdag formiddag mødes ti lokale mænd og går til hånde i den lokale hal. Det har de gjort i næsten ti år. Til glæde for byen og tydeligvis også for dem selv.

LÆS OGSÅ

Vandt en Emmy foran ”The White Lotus” og ”Severance”: Her er serien, du bør se

Noah Wyle er tilbage som læge i stortopslået skadestuedrama fyldt med intensitet og tragiske skæbner. Chefredaktør Rikke Dal Støttrup anbefaler den Emmy-vindende serie 'The Pitt'.

"Hvis ikke det er juleaften eller en anden helligdag, så er vi her," siger de.

Denne tirsdag maler de i fitness-rummet, ordner en liste ved aktivitets-skærmen, fuger omkring nogle loftsplader og fjerner mos ude langs fortovet bag hallen – med mere. Snart skal der snedkereres en ny bænk foran svømmehallen og laves pæn afdækning til en radiator.

"Hallen er jo byens samlingssted, alt, hvad der foregår i byen, er "omme i hallen", og det vil vi gerne støtte," forklarer tirsdagsholdets "formand" Bendt Pedersen.

"Vi arbejder for at holde hallen "opdateret" og for at bidrage til et sted, hvor de unge også kan dyrke nogle gode interesser, og mange mødes. Og ud over alle sportsaktiviteterne er her fællesspisning, og der holdes fester og en masse arrangementer, så idrætscenteret er næsten et forsamlingshus også."

Husker nogle af kampene

Mange af tirsdagsklubbens medlemmer er vokset op i Spjald i 1950'erne og 1960'erne, nu er de 70-80 år og husker, da "Spjald-hallen", som den hed dengang, blev indviet i 1966.

De har næsten alle spillet fodbold på idrætscenterets baner som drenge og unge, så de har rødder, som er groet helt ned i grønsværen her, og de har i den grad hjerterne med, når de mødes for at forskønne hallen ude og inde.

"Vi kan bedst huske de fordboldkampe, hvor vi vandt," siger en af mændene og blinker.

LÆS OGSÅ

I flere år var der noget ved Kaspers arbejde, som frustrerede ham – så hørte han om et særligt fænomen

Hver uge sørger Kaya og Kasper for, at maling, som ellers skulle destrueres, kommer ud til dem, der har brug for det. Malingen er gratis, og parret gør det frivilligt for at skabe en gavmild og grøn verden. For Kaya er det også hjælp til selvhjælp, for når hun deler ud, glemmer hun de sorte huller i sit eget liv.

"Men nogle af os spillede imod hinanden, så det er lidt forskelligt, hvad vi husker som de gode kampe."

Et par stykker spiller stadig badminton her i vinterhalvåret.

Og tirsdagsholdet, hvoraf flere er tidligere håndværkere, påtager sig også gerne større opgaver. De har været med til at lægge et nyt tag, hvor alle mand mødte i fjorten dage, og har hævet loftet i det store samlingslokale.

"Det er helt fantastisk bagefter at gå og se det færdige arbejde. Det har sådan en positiv indvirkning på os allesammen," siger Bendt.

Lak og gas

Mens hallen får en gang lak eller maling, så får tirsdags-mændene også en gang gas med hinanden.

"De snakker møj, de to," siger Bendt og stopper op hos Harry Kjær og Polle Brøde, der er gået ned på knæ for at måle en planke.

"Vi ta'r lidt fis på hinanden og hygger os, det er det, der er charmen ved det," siger Bendt.

Og nok er der tid til sjov, men ingen triller tommelfingre. De er kommet for at lave noget, og tirsdagsholdet møder allerede klokken otte, og så drikker de kaffe sammen klokken ni, og fortsætter arbejdet indtil de slutter af med en øl. 

Her går snakken lystigt. Og sammenholdet er en vinder.

80-årige Aage Toft Sørensen, der for nylig er stoppet på håndværksholdet, kommer stadig hver uge og er med til afslutningen.

"Man kan faktisk ikke undvære det. Den jargon vi har, når vi får en fadøl bagefter og hygger os sådan sammen, det kan folk ikke undvære," siger han.

"Vi kan heller ikke undvære Aage," bryder Bendt ind.

Det er hallens bestyrelse, der kommer med forslag til, hvad der skal laves. Bendt fortæller, at de "har et fandens til fint samarbejde med bestyrelsen."

LÆS OGSÅ

En stor oplevelse ændrede Jakob Fauerbys syn på sig selv for altid: ”Jeg kunne ikke gå tilbage”

Skuespilleren husker stadig den præcise dato for dagen, hvor han som 14-årig fik øjnene op for, hvem han egentlig er, og hvad han drømte om i livet.

"De bakker os sådan op, vi får altid den tid, vi skal bruge. Og så er de aldrig ræd for at rose os, og man bliver aldrig for gammel til at få ros. De siger også, at det gavner hele byen. Det er da dejligt."

Tirsdagsholdet laver mange ting, der ellers ikke ville blive gjort.

"Det betyder meget at have sådan et tirsdagshold," fortæller centerleder Brian Vang.

"Et center i en lille by vælter sig jo ikke i penge, så det at de kan komme og lave små-reperationer og nogle gange noget større, det har en kæmpe økonomisk værdi for os. Og så skaber de noget liv i hallen, når de er her."

Faktisk er der venteliste for at få en plads i tirsdagenes holdopstilling. For ti arbejdsbier – det er lige nøjagtigt til at styre, flere skal de ikke være, forklarer Bendt.

De ti kommer gerne cyklende hen til hallen tirsdag morgen.

"Vi er ikke så privilegerede, at vi har firmabil," siger Polle Brøde.