– Min mor
var det menneske, som altid kunne forklare og forsvare mig. Hun havde en kæmpe tillid
til mig og til, at det, jeg kunne gå ud i verden med, var i orden. Og det gjorde,
at jeg den dag i dag møder verden med en tro på, at jeg har lov til at være
her. Det er jeg meget taknemmelig for, at jeg har fået af den vidunderlige
kvinde, som jeg desværre ikke har mere.
Også vennerne var
fulde af opbakning, og det er Jakob Fauerby taknemmelig for.
– Der var
ikke nogen, der var overraskede. Altså, jeg tror, de fleste havde lugtet lunten,
vil jeg sige. Det var ikke sådan et chok.
Men ikke alle havde
samme reaktion i den lille fiskerby Smidstrup i Nordsjælland, hvor Jakob Fauerby
boede sammen med sin mor.
– Hvis man sparkede
forkert til en bold, så var det et bøssespark. Der blev råbt svans og bøsse, og
der var mange grimme skældsord. På en eller anden måde kan jeg huske dem alle
sammen, og jeg kan også huske, hvem der sagde dem og hvornår.
– Men på en eller anden måde prellede det også altid af. Jeg kom fra et hjem, hvor mine forældre
havde rigtig mange venner, der var homoseksuelle. Jeg kendte også flere andre homoseksuelle,
og min fætter var homoseksuel.
Men selvom Jakob
Fauerby ikke lod sig mærke af de grimme ord, så var det en ubehagelig oplevelse,
da han en dag modtog et trusselsbrev i postkassen – et brev, som netop var møntet
på hans seksualitet.
Annonse
– Jeg fik et brev, som man ser på film, hvor bogstaverne er klippet ud fra SE &
HØR og aviser. Og så stod der sådan noget som dø, bøsse, svin og så videre.
– Det er også
vildt at bruge tid på. Og jeg tænker bare, at så har man ikke specielt gode ting
at give sig til.
Heldigvis var Jakob
Fauerbys liv og hverdag fuld af gode mennesker, der hurtigt fik episoden med
brevet til at blegne.
– Jeg havde
de her stærke venskaber, og en folkeskoleklasse, der fungerede virkelig godt.
Drengene i min klasse var alle sammen støttende og bakkede op. Jeg kan huske, at da vi havde afdansningsbal i 9. klasse, inviterede stort set alle drengene mig
op og dans.
– Jeg har
nok været i et lille ekkokammer, hvor vi var enige om, at det at være
homoseksuel var i orden. Så det kom som lidt af et chok, da verden lige
pludselig mødte mig med nogle andre holdninger til det i det lillebitte bysamfund.
Jakob Fauerby modtog
heldigvis kun det ene brev, og han er fortrøstningsfuld, når han ser på,
hvordan unge mennesker behandler forskelligheder i dag. Men han anerkender, at
det fortsat kan være svært for et ungt menneske at skille sig ud.
– Fordi det
at være anderledes, selv i dag, betyder noget. Og det, at skulle fortælle folk,
at man bare ikke gør det, som alle går ud fra, er svært – uanset hvor kærligt
et hjem, du kommer fra, eller hvor gode venner du har, så er det noget, du skal
fortælle. Og når du er teenager, så er det at fortælle noget så privat og
intimt, som du faktisk måske ikke en gang selv rigtig er klar over, hvad er endnu,
er jo enormt voldsomt, stort og sårbart – og vidunderligt.
Vært på "Mit Yngre Jeg," Anne Albrechtsen, og Jakob Fauerby.Foto: Klaus Rudbæk
Om podcasten "Mit Yngre Jeg"
I "Mit Yngre Jeg" inviterer journalist og vært Anne Albrechtsen kendte stemmer – fra politikere og kulturpersonligheder til musikere og skuespillere – til at dele det råd, de gerne ville give deres yngre jeg.
Gennem ærlige og personlige samtaler folder gæsterne deres ungdomsliv ud og sætter ord på det, de ville ønske, de havde vidst. Undervejs opstår refleksioner, som voksne i dag kan spejle sig i – og måske bruge til at forstå de unge, de har tæt på.
Podcasten skaber et ærligt rum, hvor vi taler åbent om usikkerhed, relationer og forandringer. Et rum, hvor man kan finde inspiration og mod til at række ud til hinanden.
Lyt til Mit Yngre Jeg og få nye perspektiver på, hvordan vi – sammen – kan styrke forbindelsen mellem generationer.
Podcasten er lavet i samarbejde mellem GirlTalk og ALT for Damerne.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.