Hjemme hos Otto og amalie Gift ved første blik 2025
Henrik R. Petersen
Otto og Amalie fejrer kærligheden
Otto og Amalie starter og slutter med et brag af en fest i "Gift ved første blik", men denne gang bliver den endnu vildere.
”Gift ved første blik” har nået sin ende, og to par endte med at sige ja
til hinanden. Den dag i dag er det dog kun Amalie Klæstrup og Otto Olrik, der
stadig er sammen.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Det hadede de ved "Gift ved første blik"
Artiklen fortsætter efter videoen.
Gennem hele programmet er de blevet fremstillet som det festglade par, og
den griber de til fulde, når finalen er rullet over skærmen. Så står den nemlig
på et brag af en fest.
- Vi skal fejre det ved, at jeg har arrangeret en kæmpe fest, hvor vi
bliver rigtig mange – både familie og venner, og det bliver sent ud på natten,
fortæller Otto, og Amalie supplerer:
- Vi skal holde en fest for alle vores venner og familie, og dem der også
har været bag kameraet, og de andre deltagere fra programmet er også inviteret.
Det bliver en meget større fest end brylluppet - Vi var næsten ingen til
brylluppet, der var vi 26 med os.
- Så vi starter og slutter med et kæmpe brag, fastslår Otto.
Glæder sig mest til
For Otto og Amalie har kærlighedseksperimentet været inddelt i tre hemmelighedsfaser.
Den første var, hvor de skulle holde deltagelsen hemmelig, den anden var en
fase, hvor de ikke måtte sige, hvad svaret var, men hvor de godt måtte gå rundt
og være almindelige kærester.
Den sidste og sværeste fase har været, mens programmet har kørt, og her har
alt været hemmeligt, og de har skullet holde deres forhold helt skjult, mens
hele Danmarks øjne hvilede på dem.
Derfor markerer festen, at de går ind i en ny fase nu – en fase uden
hemmeligheder, som de har glædet sig afsindig meget til at gå ind i de sidste
fem måneder.
- Jeg glæder mig utrolig meget til, at man kan gå ud i byen med baby sådan
her, lyder det fra Otto, da vi besøger dem i lejligheden på Vesterbro, mens han
kærligt holder Amalie tæt ind til sig.
- Det er også det, jeg glæder mig allermest til. Det er, at jeg kan gå ud
og vise verden, at jeg er sammen med Otto, og det er ham, der er min ægtemand,
og at jeg ikke længere skal have pokerfjæs på, når folk spørger mig, om vi
stadigvæk er gift, lyder det fra Amalie.