Robinson 2025
Robinson 2025

Chok i "Robinson Ekspeditionen": Deltagere bliver tvunget til at skifte hold

Et uventet brev fra Jakob Kjeldbjerg vender op og ned på spillet i Robinson Ekspeditionen 2025, når deltagerne pludselig skal danne helt nye hold.

logo herognu HER&NU HN

Man ved aldrig, hvad der kan se i "Robinson Ekspeditionen".

Det bliver i den grad bevist i mandagens afsnit, når holdene modtager et brev fra Jakob Kjeldbjerg med et kæmpe twist, som chokerer deltagerne.

Her afslører han nemlig, at der skal dannes nye hold. 

– Robinson ekspeditionen 2025 handler om at finde sin plads i fællesskabet og markerer sig, når man får muligheden. I skal dele hold syd i to lige store grupper. Derefter skal i blive enige om, hvilken af de to grupper der flytter og bliver en del af hold nord. Fire fra hold nord bliver en del af hold syd, skriver han. 

Nyheden bliver modtaget med lettelse af dem, der indtil nu har haft det svært på holdene, men for dem, der har opbygget stærke alliancer og et tæt fællesskab, er det et hårdt slag.

– Den her nyhed er noget rigtigt lort. Den kommer til at ændre det hele. Jeg følte, at jeg stod pisse sikkert med mine mennesker omkring mig, og lige pludselig skal vi splittes op og komme i undertal på både det ene og det andet sted. Den gør ondt i maven den her, lyder det fra Anton. 

Se klippet øverst i artiklen.