En kvinde i slut 50'erne sidder og kigger ud af et vindue. Hun har kort, sort hår og briller på.

Min voksne datter sløser med sit liv

En læser har en datter på 25 år, som ikke tager ansvar for sin økonomi og uddannelse. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg er mor til en datter på 25 år, der volder mig graverende problemer. 

Hun er begyndt på forskellige uddannelser, har i lange perioder været arbejdsløs eller har haft kortvarige jobs, men ingenting synes at holde særligt længe. 

Sidste efterår gik hun så i gang med en uddannelse til pædagog. Det er den tredje uddannelse, hun er startet på. I begyndelsen gik det godt, hun var glad, men nu er der sket det, der også skete de sidste gange: Hun er ikke sikker på, at det er det, hun vil, hun er utilfreds med underviserne, og de medstuderende er kedelige. 

Jeg har forsøgt at forklare min datter, at alting ikke kan være underholdende hele tiden. Hun skal være tålmodig og koncentrere sig om at få en uddannelse, bagefter kan hun jo gøre, som hun vil.

Alligevel kan jeg – igen – mærke på hende, at det kun er et spørgsmål om tid, før hun hopper fra. Hun bor i sin egen lejlighed, klarer for så vidt sig selv, men låner altid penge sidst på måneden af enten os, sin storebror eller sin farmor, og hun glemmer gerne at betale dem retur. 

Hun kommer også tit her for at spise, vaske tøj og slappe af, hvilket jeg, indrømmet, også er ved at være træt af, for jeg havde faktisk glædet mig til at have mit hjem for mig selv.

Min datter bliver vred, når jeg konfronterer hende og beskylder mig for at være ligeglad med hende. Jeg er ikke ligeglad, jeg kan bare ikke holde ud, at hun sløser med sit liv på den måde, hun bliver jo heller ikke yngre. 

Så hvordan takler jeg det her, uden at det ender i endnu et skænderi? Hendes storebror klarer sig i øvrigt glimrende.

Vibeke Dorph råder til at lukke kassen i, og på den måde 'tvinge' hende til at blive voksen

Det lyder til, at din datter krampagtigt forputter sig i sin ungdom, fordi hun ikke har modet til at blive voksen for alvor. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. 

Jeg kan nemlig godt huske, hvordan jeg selv oplevede det at skulle tage det fulde ansvar for mit eget liv som noget ganske skræmmende og derfor trak min ungdom ud, så længe jeg formåede det. 

Mine forældre blev dog med tiden ret trætte af at diske op med gode middage og lån, der aldrig blev betalt retur, så de smækkede kassen i og begyndte at behandle mig, som det jeg jo var; En ung voksen, der så var tvunget til at tage det svære skridt ud i voksenlivet helt på mine egne ben. 

Det endte jeg da også med at gøre, ikke af lyst, men af nød, fordi jeg var fattig og smådesperat. Som altid viste frygten sig at være værre end virkeligheden, for det gik jo fint, ja, faktisk bedre, fordi jeg endelig selv tog styringen og tog ansvar for mit liv.

Jeg synes, det er den samme metode, du skal gøre brug af her. For begynder du konsekvent at behandle din datter som det voksne menneske, hun er, så tvinger du hende til at agere derefter. 

Derfor skal du stoppe med at låne hende penge og også bede din søn og bedsteforældrene om at gøre det samme. Din datter vil sikkert jamre sig i starten, men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinne, så mon ikke hun lærer sig at lade være med straks at brænde alle sine penge af, når hun ved, hvor hårdt den sidste del af måneden tager sig ud?

Sig også til hende, at hun skal spørge, før hun dukker op hos dig med alt sit beskidte vasketøj og tømmer dit køleskab. 

På den måde her, får du vist hende, at du betragter din værnepligt som hønemor som et afsluttet kapitel. For som sagt, møder du hende som en voksen, så tvinger du hende til at agere som voksen. 

De fleste af os ændrer ikke adfærd af lyst, vi gør det, fordi vi bliver tvunget til det, det gælder helt sikker også for din datter, så stå fast.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.