Vores lille land bugner med bagere.
Faktisk er der mere
end 500 aktive bagerier rundtom i landet, som sørger for, at vi
kan mæske os i alt fra flødekager og wienerbrød over rundstykker, rugbrød og
surdejsboller.
Selvom resten af verden
hovedsageligt forbinder dansk bagværk med wienerbrød, er også surdejsgenren et gammelt
og velkendt, dansk fænomen. Og særligt hypen omkring en surdejsbolle med ost
(en såkaldt BMO) har været til at få øje på de seneste år, hvor flere og flere
bagerier har slået sig op på at mestre netop dén kunstart.
Men når vi spørger
vores læsere, hvilket bageri i Danmark, de ville fremhæve, hvis de blev spurgt
– og det er de blevet – peger pilen altså ikke på et nyåbnet sted i København
med fokus på surdej. Vi skal derimod til Lolland.
Det bageri, der går igen flest
gange blandt læsernes svar, er nemlig ”Nysted Bageri”, som har ligget i Nysted, på Lolland, i 25 år. Flere læsere roser stedet for det gode, gamle
håndværk. Det lille familieejede sted med Gitte og Andreas i spidsen har da
også vundet op til flere priser for deres bagværk – senest i 2023 for deres
”Skanse Rugbrød”.
Det er netop rugbrødet flere af vores læsere fremhæver, når
de nævner Nysted Bageri, men det er såmænd ikke det eneste, du kan få. Et
hurtigt kig på deres Instagramprofil viser alt fra snaskede kanelsnegle og
store valnøddelagkager over klassisk wienerbrød og roulader.
Lige i hælene på Nysted Bageri kommer
bl.a. ”Det lille køkken”, som ligger i stationsbyen Lille Skensved nord for Køge.
Udover at excellere udi catering, laver Det lille køkken efter sigende også
rigtig godt bagværk. Udvalget hos det lille sted, der drives af far og søn, er
bredt med alt fra romkugler og snurrer til brød og jordbærtærter.
Også ”Bagergården” i Hinnerup uden
for Aarhus går igen flere gange – og det samme gør ”Horslunde Bageri – og Café”,
der ligger i Horslunde på Lolland, hvor mange især fremhæver stedet for deres
fastelavnsboller.
På ”Enø Bageri” flokkes folk for
at købe deres træstammer, mens ”KonditorBager” i Lejre roses for deres
citronmåne og ”Haarby Bageri” på Fyn for deres gode grovbirkes og ditto ”romlinger”,
en aflang romkugle.
Den fulde liste over de bagerier i
landet, som gik igen flest gange hos vores læsere, får du herunder – i
vilkårlig rækkefølge.
1. Ejvinds Bageri. Bageriet ligger flere steder i landet –
herunder Søndervig, Lemvig og Hvide Sande i Jylland.
2. Nysted Bageri. Bageriet ligger i Nysted, Lolland.
3. Wienerbageriet Døckerslund. Bageriet ligger i Odense, Fyn.
4. Ganløse Bageri. Bageriet ligger i Ganløse og Stenløse, Sjælland.
5. Det lille køkken. Bageriet ligger i Lille Skensved, Sjælland.
6. Bagergården. Bageriet ligger i Hinnerup, Jylland.
7. Eriks Bageri. Bageriet ligger på Amager, Sjælland.
8. Brødre Bageri. Bageriet ligger i Tejn, Bornholm.
9. Spottag Bakery. Bageriet ligger i Højbjerg, Jylland.
10. Batting Bakery. Bageriet ligger i Charlottenlund, Sjælland.
11. Blokhus Bageri. Bageriet ligger i Blokhus, Jylland.
12. Højene Bageren. Bageriet ligger i Hjørring, Jylland.
13. Nørager Bageri. Bageriet ligger i Nørager, Jylland.
14. Ebdrups Bageri. Bageriet ligger i Fredericia, Jylland.
15. Byens Brødhus. Bageriet ligger i Sønderborg, Jylland.
16. Groft. Bageriet ligger i Saksild ved Odder, Jylland,
17. Pompei. Bageriet ligger i Ribe, Jylland.
18. Hellig Anders Konditoriet. Bageriet ligger i Slagelse, Sjælland.
19. Byens brød og kager. Bageriet ligger i Nørresundby, Jylland.
20. Bager Madsen. Bageriet ligger i Frederikshavn, Jylland.
21. Vissenbjerg Bageri. Bageriet ligger i Vissenbjerg, Fyn.
22. Byens Brød og Café. Bageriet ligger i Vejen, Jylland.
23. Vesterport Bageri. Bageriet ligger i Faaborg, Fyn.
24. Haarby Bageri. Bageriet ligger i Haarby, Fyn.
25. Horslunde Bageri – og Café. Bageriet ligger i Horslunde,
Lolland.
26. BrødBoxen. Bageriet ligger i Esbjerg, Jylland.
27. Frahm Bageri. Bageriet ligger i Nørre Nebel, Jylland.
28. Vejgaard Bageri. Bageriet ligger i Aalborg, Jylland.
29. Enø Bageri. Bageriet ligger på Enø ved Karrebæksminde,
Sjælland.
30. KonditorBager. Bageriet ligger i Lejre, Sjælland.
31. Rustik bageriet. Bageriet ligger i Allerød, Sjælland.
32. Hart Bageri. Bageriet ligger i København, Sjælland.
33. Bak’s Bakery & Deli. Bageriet ligger i Middelfart, Fyn.
34. Tir Bakery. Bageriet ligger på Sjællands Odde og i
København, Sjælland.
35. Café Vin og Brød. Bageriet ligger i Maribo, Lolland.
36. Brandt Brød. Bageriet ligger i Silkeborg, Jylland.
37. Nyemans Bageri. Bageriet ligger i Aabenraa, Jylland.
38. Brenderup Bageri. Bageriet ligger i Brenderup, Fyn.
39. Vissenbjerg Bageri. Bageriet ligger i Vissenbjerg, Fyn.
40. Bageriet Ingeborg. Bageriet ligger i Sindal, Jylland.
41. JUNO the Bakery. Bageriet ligger i København, Sjælland.
42. Byens Bager. Bageriet ligger i Hedehusene, Sjælland.
43. Lunds Bageri. Bageriet ligger i Rødekro, Jylland.
44. Jumbo Bakery. Bageriet ligger i Aarhus, Jylland.