
Undrer du dig? Derfor er Marie skrevet ud af "Sygeplejeskolen"
Der er en god forklaring på, hvorfor Marie ikke længere er en del af "Sygeplejeskolen".
I sæson seks af Sygeplejeskolen pakkede Bjørn, spillet af Jesper Groth, kufferten og tog til England sammen med kæresten Marie, spillet af Andrea Heick Gadeberg.
Artiklen fortsætter under videoen.
Mange fans havde nok regnet med, at det var farvel til parret for altid, men heldigvis havde Bjørn andre planer.
Til stor glæde for seerne vendte han tilbage til Fredenslund Sygehus i sæson syv – dog uden Marie ved sin side, men det er der god forklaring på.
Jesper Groth forklarede situationen, da BILLED-BLADET talte med ham på et pressemøde:
– Hun er ikke med i sæson 7. Men de fleste ved jo godt, at Andrea kom ind på Skuespillerskolen i Odense, og det kan der godt gå tre år med, forklarer Jesper Groth.
Skuespilleren forklarer videre, at hvis Andrea skulle deltage i serien i sæson syv, ville optagelserne falde sammen med starten på et nyt skoleår på Skuespillerskolen, hvilket ville betyde, at hun gik glip af en del.