Familien Mutlu kom til Sverige 
fra Bulgarien for 35 år siden, og de trives med livet i Skandinavien mellem deres små safranplanter. Så snart de yndige blomster viser sig på marken, er Silvia og Petia på pletten med kurven.
Familien Mutlu kom til Sverige fra Bulgarien for 35 år siden, og de trives med livet i Skandinavien mellem deres små safranplanter. Så snart de yndige blomster viser sig på marken, er Silvia og Petia på pletten med kurven.

I Sverige vokser verdens dyreste krydderi – og du kan faktisk selv dyrke det i haven

Safran forbinder vi ofte med lande som Spanien, Grækenland og Iran, men i det sydlige Sverige gror dette smukke krydderi også. Se, hvordan familien Mutlu dyrker i tusindvis af safrankrokusser, og få tip til, hvordan du selv giver dig i kast med verdens kostbareste krydderi.

Hendes verden logo farv

Det var ikke til at forudsige, at Silvia skulle være safranavler. 

Da hun og hendes for­ældre, Petia og Miladan, købte en gård mellem Malmø og Lund i 2013, var det nemlig planen at slå sig ned som vinbønder.

"Men min far blev desværre alvorligt syg, og vi måtte se i øjnene, at vi måtte droppe vinstokkene og finde på noget andet," fortæller Silvia.

"Vi havde ikke skænket safran en tanke, men så så min mor det i et tv-program, og så gik vi i gang. Den store fordel ved safran er nemlig, at det er en afgrøde, der styrker min fars finmotorik."

Blomsterplukning i timevis

Familien indkøbte safrankrokusknolde fra Holland, og i 2014 kom de første 8.000 i jorden. Produktionen er her­efter blevet udvidet fra år til år, og i dag har Silvia og hendes forældre flere millioner planter fordelt på 10.000 kvadratmeter.

De lange griffelgrene, der er selve den eftertragtede safran, hænger tungt ud af blomsten. De skal alle pilles af med fingerkraft, når blomsten er plukket.
De lange griffelgrene, der er selve den eftertragtede safran, hænger tungt ud af blomsten. De skal alle pilles af med fingerkraft, når blomsten er plukket.
Det tager tid at høste blomsterne – og dobbelt så lang tid at samle den attraktive safran indeni. Alt foregår i hånden. Petia bliver kaldt minitraktoren, for hun kan i løbet af kort tid fylde kurven med blomster.
Det tager tid at høste blomsterne – og dobbelt så lang tid at samle den attraktive safran indeni. Alt foregår i hånden. Petia bliver kaldt minitraktoren, for hun kan i løbet af kort tid fylde kurven med blomster.
Bier elsker safran, og der bliver da også lavet safranhonning med vidunderlig smag. Men i forhold til bestøvning har besøget ingen funktion, for safrankrokus er steril.
Bier elsker safran, og der bliver da også lavet safranhonning med vidunderlig smag. Men i forhold til bestøvning har besøget ingen funktion, for safrankrokus er steril.

En safranknold kan blomstre én gang, men rundt om knolden dannes nye knolde, så for hvert år kommer der flere planter. Hvert fjerde eller femte år bliver hele molevitten gravet op, og knoldene bliver delt og plantet på ny, så de hele tiden står i sirlige rækker.

"De første blomster dukker op i slutningen af sep­tember, og så starter høsten," siger Silvia.

"Når du har plukket blomster i fire timer, venter der otte timers rensning – for det er et pille­arbejde at nippe griffelgrenene af hver blomst, og alt foregår med håndkraft."

Højsæsonen strækker sig over to-tre uger, og i den periode høster familien to gange om dagen. Det er et omfattende arbejde, men familie og venner træder til, herunder børnene.

Et halvt gram

Safran er, som man kan se på billederne, en krokusart, der har været kendt i umindelige tider, hvor den er blevet brugt som krydderi, men også som medicinplante og til farvning af garn og tekstiler, der får en smuk gul kulør.

Der er ikke meget smag i frisk safran, men efter tørring spreder den fortryllen­de duft sig. Silvias familie har en tørremaskine, der klarer processen, og herefter samles den tørrede safran i store glas, inden den bliver pakket i mindre portioner – fra et halvt gram til et halvt kilo.

Når de første smalle blade viser sig over jorden, varer det ikke længe, før blomster­knopper bryder frem og springer ud. Safran skal høstes, lige når blomsterne har foldet sig ud, for da er kvaliteten bedst. Det lysende gule i blomsten er støvknapperne.
Når de første smalle blade viser sig over jorden, varer det ikke længe, før blomster­knopper bryder frem og springer ud. Safran skal høstes, lige når blomsterne har foldet sig ud, for da er kvaliteten bedst. Det lysende gule i blomsten er støvknapperne.
Så er det tid til næste høst­-etape: at nippe de orange griffelgrene af.
Så er det tid til næste høst­-etape: at nippe de orange griffelgrene af.
Nå de orange griffelgrenene er nippet af hver eneste af de plukkede blomster, skal de tørre, inden de kommer til opbevaring i glas.
Nå de orange griffelgrenene er nippet af hver eneste af de plukkede blomster, skal de tørre, inden de kommer til opbevaring i glas.

Kunderne er både restauranter og butikker, og det glæder Silvia, at det er blevet populært at benytte sig af lokale produkter.

Krydderi-snyd

Der skal 150-200 blomster til et gram tørret safran, og dertil kommer adskillige arbejdstimer. Så der er ikke noget at sige til, at safran er verdens dyreste krydderi. Af samme grund snydes der undertiden med produktet.

Dyrk selv safran - sådan!

Du behøver ikke at have en mark i baghaven for at dyrke safran, prøv blot den sjove plante i mindre skala.

  • Vælg en solrig placering, gerne med nogen læ.
  • Læg safranknoldene i jorden i august eller september, i 15 centimeters dybde og med 15 centimeters mellemrum. Dyrker du i krukker og højbede, kan du placere dem lidt tættere. Tilplanter du en mark, bør der være 25-30 centimeter mellem rækkerne, så der er plads til et ben i hver gangsti, når du høster.
  • Bearbejd jorden, så den er let og fri for ukrudt, eller brug en krukke eller et højbed. Du kan eventuelt grave render til knoldene, så de ligger på sirlig række, inden du dækker dem med jord. Brug jord iblandet lidt sand.
  • Har du få planter, kan du nippe griffelgrenene af uden at plukke hele blomsten, men pas på, de ikke flyver fra dig. Planterne blomstrer som regel ikke samtidig, så du må høste flere gange.
  • Tør din safranhøst på et stykke køkkenrulle, og opbevar den i et glas eller en dåse.
  • Lad knoldene blive i jorden – de kommer igen næste år, måske med et større udbytte.

"Safran er det krydderi, der forfalskes mest," fortæller Silvia.

"Derfor sælger vi ikke stødt safran, som er nemt at efterligne, men kun hele tørrede griffelgrene, som ikke kan hentes fra andre spiselige vækster."

Den plante, der oftest bliver brugt til at efterligne safran, er såkaldt safflor, også kaldet falsk safran eller farvetidsel, selv om den hverken har smagen eller duften, forklarer Silvia.

Safrankrokus har en lille stængelknold, som blomster og blade bryder frem fra. Selve knolden blomstrer kun én gang, men der dannes 
hele tiden nye knolde.
Safrankrokus har en lille stængelknold, som blomster og blade bryder frem fra. Selve knolden blomstrer kun én gang, men der dannes hele tiden nye knolde.
Efter flere timer i marken kan man godt blive øm i ryggen, men Petia glæder sig over at se den overdådige høst.
Efter flere timer i marken kan man godt blive øm i ryggen, men Petia glæder sig over at se den overdådige høst.
Safranblomsterne har et såkaldt blosterrør med seks kronbladslignende flige. I midten sidder de røde griffelgrene – årsagen til, at man dyrker planten. Der er sædvanligvis tre griffelgrene i hver blomst, men er der fire, bringer det efter sigende held – ligesom en firkløver.
Safranblomsterne har et såkaldt blosterrør med seks kronbladslignende flige. I midten sidder de røde griffelgrene – årsagen til, at man dyrker planten. Der er sædvanligvis tre griffelgrene i hver blomst, men er der fire, bringer det efter sigende held – ligesom en firkløver.

"Det er vigtig for os, at kunderne får det helt rigtige produkt, ikke mindst i december, som er en rigtig safranmåned i Sverige, hvor der er safran i alt," smiler hun, inden hun atter vender tilbage til marken med kurven over armen – klar til at plukke de blomster, der har foldet sig ud i dag.

Følg Silvia og familiens liv som safranavlere på @saffranstorp

Samtidig opfordrer hun til, at du selv prøver at dyrke safran i haven, for det er en spændende plante – og kønt med de små lilla blomster, der dukker op sammen med efteråret.

Safrankage.
Safran er vel­egnet i bagværk, som får en smuk gylden farve, for eksempel i selskab med appelsiner og mandler i en saftig kage.

Safrankage

Personer:6

Total:50 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

  • 200 g smør
  • 250 g sukker
  • 3 æg
  • 2 usprøjtede appelsiner, fintrevet skal og saft
  • 1 gram safran
  • 50 g smuttede, groft­hakkede mandler
  • 240 g hvedemel
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 1 dl mælk

Pynt:

  • flormelis
  • smuttede, hakkede mandler

Fremgangsmåde

  1. Stød safranen i en morter sammen med 1 tsk. af sukkeret. Overhæld med 1 spsk. kogende vand, og lad det køle af. 
  2. Pisk smør og sukker sammen, og tilsæt æggene et ad gangen. Rør appelsinsaft, appelsinskal, safran og mandler i. 
  3. Bland hvedemel og bagepulver, og rør det i dejen. Rør mælken i. Fordel dejen i en springform (23 cm), smurt eller beklædt med bagepapir. 
  4. Bag kagen midt i ovnen ved 180 gr. i ca. 30 min., eller til den er gennembagt. 
  5. Pynt den afkølede kage med flormelis og hakkede mandler.