Camilla har kronisk migræne - og fandt uventet hjælp

"Jeg husker, at jeg kæmpede meget i gymnasiet og ofte måtte gå hjem efter bare to-tre timer."

"Derudover var der flere episoder, hvor jeg trak mig væk fra mine forældre. Det stod på i flere år," fortæller Camilla Lid Annaniassen, 40, der er gift og mor til to piger.

Hun har svært ved at beskrive, hvad hun oplevede, men fortæller, at det var, som om det, hun så, skiftede form, og hun blev både svimmel og fik kvalme.

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

"Min mor og far blev jo bekymrede for mig, og de sendte mig til udredning for epilepsi. Jeg husker tydeligt, at jeg blev koblet til en masse ledninger og kiggede på zigzag-lys, men de fandt aldrig ud af, hvad det var."

"Set i bakspejlet er det nu helt klart for mig, hvad alt dette var, for jeg kan også opleve det nu, på en svagere skala. Det kaldes simpelthen aura. Jeg kan ikke helt huske, hvornår det begyndte, men jeg var nok omkring fem år."

Til sidst begyndte hovedpinen også at komme. Alligevel nåede Camilla at blive teenager, før hun fik diagnosen kronisk migræne.

"Jeg følte mig meget alene. Jeg har altid været social, haft mange venner og masser at lave, men jeg kunne ikke holde samme tempo som de andre. Jeg kunne heller ikke finde noget, der hjalp mod smerterne."

"Jeg ville jo gerne gå i skole, men min krop kunne bare ikke følge med. Mens mine venner kunne være ude om aftenen flere dage i træk, kunne jeg kun klare én dag, før jeg måtte blive hjemme og hvile mig. Så var det godt at ligge på sofaen sammen med min mor og far."

At have ondt i hovedet blev hverdag, og at have en hel dag uden migræne kender hun simpelthen ikke til.

"Når noget bliver en vane, bliver der heller ikke taget hensyn til det. Hvis jeg sagde til andre, at jeg havde hovedpine, blev jeg ofte mødt med kommentarer om, at jeg skulle drikke vand, eller at de også havde lidt hovedpine."

Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

Skuespiller Ellen Hillingsø vægter en sund og aktiv livsstil højt – og her spiller kosten en stor og afgørende rolle for hende.

Det har gjort, at Camilla gennem årene har følt, at det var vanskeligt at møde forståelse. De har også været en udfordring at finde information om diagnosen, hun kan nikke genkendede til.

"Derudover har jeg et mildt sind, meget energi og let til latter. Den kan høres overalt. På mange måder har jeg altid båret en maske og er aldrig rigtig blevet taget seriøst. Jeg afslutter næsten alle sætninger med et ”he, he…”. Måske er det i virkeligheden et behov for beskyttelse og camouflage," siger Camilla undrende.

Diagnoser er en lettelse

Under studierne blev merterne i kroppen stadig værre, og Camilla brugte meget tid på at forsøge at få det bedre: osteopati, fodzoneterapi og manuel terapi. Hun fik lavet håranalyse og tog mange forskellige naturmidler.

"Jeg prøvede endda healing, men intet gav varige resultater. Det blev en slags vane, at jeg bare fik det værre, og at det var sådan, jeg var. Til sidst gav jeg på mange måder bare op og accepterede, at smerterne var der."

"Jeg havde altid nye mål og ville altid gerne mestre nye ting, men jeg følte, at min krop svigtede mig gang på gang. Da jeg heller ikke kunne gå ud om vinteren på grund af smerter, blev jeg henvist til en reumatolog og fik konstateret både Reynauds syndrom, som er hvide fingre og tæer, og fibromyalgi."

Og det var en lettelse at få diagnoserne. 

"Selv om fibromyalgi-diagnosen ikke har løst noget som helst, har jeg kunnet finde ro i, at alle de smerter, jeg oplever, faktisk ikke er normale. Ingen skal have så mange smerter", siger Camilla.

Anna Thygesen fik scannet sin ryg – nu har hun et vigtigt budskab til kvinder om træning

Anna Thygesen døjede i en længere periode med rygsmerter, og derfor anskaffede hun sig en personlig træner. Generelt tror hun på, at man skal søge hjælp og gøre noget ved det, hvis man har enten fysiske eller psykiske skavanker.

Tidligere var det hovedpine, aura, kvalme og opkastninger, der plagede hende mest. De tre sidste ting kæmper hun ikke så meget med længere, men hun er blevet meget mere følsom over for lys, lyd og lugte. Parfume og belysningen i indkøbscenteret er store migrænetriggere.

På de hårdeste dage, hvor hun også er træt, kan hun havne i kulkælderen. Selv om Camilla har oplevet det så mange gange og ved, hvad der sker, er det ikke nemt, mens det står på.

"Heldigvis varer det som regel kun en dag eller to, men de dage er ofte destruktive inde i mit eget hoved."

"Jeg har en evne til at fortsætte uanset hvad. Jeg er ikke sikker på, at det altid er så positivt, men selv på dårlige dage fortsætter jeg."

Hun tager stadig på arbejde, henter børn og laver mad for så at kapitulere i sengen, når det bliver aften. Da hun arbejder selvstændigt som personlig træner og rådgiver, dropper hun sjældent en arbejdsdag trods anfald.

"Men netop fordi jeg arbejder for mig selv, prøver jeg at have lidt længere dage, så jeg også kan have fridage ind imellem."

De gode dage er rigtig gode. Der har hun selvtillid og lyst til at gøre alt og føler, at hun er ”helbredt”.

"Men der er ikke mange af de dage. Jeg har smerter 24/7, men hvis jeg er nede på 2-3 på migræneskalaen, er det som en ”migrænefri” dag for mig."

"Hvis jeg lever et snorlige liv, er der sandsynligvis færre dårlige dage: Otte timers søvn, faste sengetider, ingen børn, der vågner om natten, sund mad osv. Men migræne er uberegnelig, så selv om man gør alt ”rigtigt”, kan den stadig komme," siger Camilla.

Træning hjælper

Nogle dage kan hun godt tænke, at hendes familie fortjener bedre.

"Det er hårdt, men jeg har verdens sødeste og mest tålmodige mand, som gang på gang fortæller mig, at det er sygdommen, der taler."

Også den ældste datter på otte år forstår mors sygdom.

"Når vi siger, ”at nu er mor syg”, forstår hun, at jeg har det svært og skal være alene, men at det ikke har noget med hende at gøre. Jeg vil hellere have, at mine børn ved, at jeg har en sygdom, end at de tror, at ikke vil være sammen med dem," siger Camilla.

Da Camilla for et par år siden begyndte at træne aktivt, opdagede hun hurtigt, hvilken positiv effekt det havde på hendes helbred. Hun begyndte at sove bedre, var i bedre humør og følte sig sejere og stærkere. Ikke mindst blev migrænen bedre.

"Træningen har betydet, at jeg kan tåle flere hårde smertedage, end hvis jeg var blevet på sofaen, sådan som jeg gjorde tidligere i livet," fortæller Camilla.

Kender du 50-30-20-reglen? Anna-Sophie mener, den kan sikre din økonomiske fremtid

Flere af os burde have et nytårforsæt, der handler om at snakke om penge og optimere sin økonomi, mener Anna-Sophie Hartvigsen fra Female Invest. Hun kommer her med tips til, hvordan du kan få bedre styr på dine budgetter og investeringer i 2024.

Hun har oplevet mange fordomme og mener, at det er en kombination af jalousi og jantelov. Hun husker de perioder, hvor hun som ansat var sygemeldt og havde følelsen af, at ”man ikke skulle have lov til at smile, hygge sig eller have det sjovt, når andre sidder og slider på arbejdet”.

"Selv da jeg deltog i projektet, ”Aktiv i dagtimerne”, hvor jeg gik til spinning en dag om ugen, følte jeg mig flov og skamfuld. Jeg var rædselsslagen for, at nogen skulle se mig på vej ind i spinninglokalet. Hvad nu, hvis nogen rapporterede det til arbejdspladsen, selv om det var et offentligt tilbud?"

"Det er så vigtigt at huske, at usynligt syge ikke lader, som om de er syge. De lader, som om de er raske. Og hvis en person, der er meget belastet, går på arbejde, bør man faktisk ”hyldes” i stedet for at blive kritiseret, fordi man går hjem et par timer tidligere på grund af stærke smerter," påpeger hun.

"Jeg går ind for, at der skal være noget positivt hver dag. Det lyder som en kliché, men jeg har arbejdet hårdt for at sætte pris på noget så ”simpelt” som at kunne åbne øjnene hver dag," siger Camilla.