Trøffelkugler med Bailey’s og hasselnødder

Trøffelkugler med Bailey’s og hasselnødder

Giv evt. trøflerne et tvist ved at trille dem i kakao- eller lakridspulver i stedet for hakkede hasselnødder.

ALT for damerne logo

Trøffelkugler med Bailey’s og hasselnødder

18-20 stk

Personer:6

Total:6 timer og 20 minutter

Arbejdstid:10 minutter

Ingredienser

  • 200 g mørk chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 2 spsk Bailey’s likør
  • 1 knsp salt
  • 100 g hasselnødder

Fremgangsmåde

Trøffelkugler: 

  1. Hak chokoladen fint, og hæld den i en skål. 
  2. Opvarm fløde og Bailey’s til kogepunktet i en gryde. 
  3. Tag gryden fra varmen, og hæld flødeblandingen over chokoladen i skålen. 
  4. Rør rundt i cirkelbevægelser med en dejskraber, til chokoladen smelter, og massen samler sig og bliver blank og ensartet. Smag til med en smule salt. 
  5. Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt trøffelmassen på køl i mindst 6 timer (gerne til dagen efter). 
  6. Tænd ovnen på 200 grader. Læg hasselnødderne i et lille ovnfad, og rist dem i ovnen i ca. 10 minutter, til de er gyldne, og skallerne løsner sig. 
  7. Tag dem ud, og afkøl dem let. Nulr de løse hinder af nødderne, og lad dem køle helt af. Tag 18-20 hele hasselnødder fra, og hak resten fint. Hæld de hakkede hasselnødder i en skål. 
  8. Tag den kolde trøffelmasse ud fra køl. Form massen til runde kugler med en hel ristet hasselnød i midten, og tril dem herefter i de hakkede hasselnødder. 
  9. Opbevar trøflerne i en lukket beholder på køl indtil servering.