Vi sidder
klistret til tv-skærmen og drømmer os væk fra hverdagen med madpakker,
deadlines og Excel-ark til et liv på en båd, der sejler mod fjerne kyster eller
om at genfinde ro og energi på en meditationsuddannelse på et buddhistisk
kloster. På sociale medier dukker der nu også opdateringer op fra venner og
bekendte, som har valgt at tage en pause fra arbejdslivet – hvad enten det er
for at rejse med familien, tage en refleksionspause eller blot trække vejret for
en stund mellem to job.
Udsigten til
flere år på arbejdsmarkedet, fordi pensionsalderen stiger gradvist de kommende
år, kan være en af årsagerne til, at tendensen til at tage længere pauser i sit
arbejdsliv er stigende. Det oplever pensionsrådgiver hos Danica, Louise Lebeck
Lund.
– Jeg besøger
mange arbejdspladser, og der hører jeg fra medarbejdere og HR-afdelinger, at
det fleksible arbejdsliv står højt på ønskesedlen. I dag vægter medarbejdere i
højere og højere grad fleksibiliteten. Det kan være i forhold til
hjemmearbejde, men det kan også være pauser, hvor man kan rejse ud og opleve
verden og glemme alt om den tunge hverdag. Et fleksibelt arbejdsliv er uden
tvivl noget, vi kommer til at se mere og mere af, siger hun.
Glemmer pensionen
Men inden orloven
søges, og kufferten pakkes, er der nogle overvejelser, som det vil være klogt
at gøre sig, for udfordringen er, at mange undervurderer de økonomiske
konsekvenser. For uden en fast månedlig arbejdsindkomst bliver din pensionsopsparing
sat på pause.
– Når man har
truffet beslutningen om en karrierepause, har man ofte nogle mål, man gerne
vil, og mange er tilbøjelige til kun at regne på hverdagsøkonomien, såsom om vi
kan holde os kørende på én løn i en periode, eller har vi den opsparing, der
skal til for at tage på drømmerejsen i en periode. Men i det regnestykke er der
mange, som glemmer pensionen. Men den er jo også på pause i den tid, man stepper
ud af arbejdsmarkedet.
Når du glemmer
pensionen i regnestykket, kan det give problemer senere hen, for så vil der
ikke være sparet penge nok op til den dag, du vælger at gå på pension.
Det koster pausen på pensionen
Danica har lavet
nogle beregninger, der viser, at selv en kort pause kan få betydelig
indflydelse på din pension.
40 år:
Halvt år pause:
77.700 kr.
Helt års pause:
155.500 kr.
45 år:
Halvt års pause:
67.200 kr.
Helt års pause:
134.400 kr.
50 år:
Halvt års pause:
58.600 kr.
Helt års pause:
117.200 kr.
Tallene er
baseret på en årlig indbetaling på 75.000 kr. og middel investeringsrisiko.
Effekten bliver mindre, jo ældre man er, men tabet i opsparingen er stadig værd
at tage med i overvejelserne.
Hos Danica møder
Louise Lebeck Lund ofte sine kunder, når de er færdige med deres pause
fra arbejdslivet. Men ifølge hende vil det være en stor fordel at have
overvejet din pension inden da.
– Hvis du kan
være på forkant, kan vi regne på dine muligheder på forhånd, og det kan det give
en stor tryghed. Det kan fx være, at du er vant til, at der indbetales 4.000
kr. om måneden, og hvis de forsvinder i et halvt år, så skal du være indstillet
på at forhøje med x antal procent, når du vender tilbage, for så vil du stadig være
i mål. At have den beregning med i dine overvejelser, synes jeg, at du bør gøre,
inden du holder pausen.
Hun anbefaler
derfor, at du overvejer, hvor længe du gerne vil være væk. Og jo længere en periode,
du forventer at være steppet ud, jo mere opmærksom skal du være på, hvor meget
tungere efterslæbet bliver på den lange bane.
Derudover
forklarer hun også, at jo tidligere i livet, du tager pausen, jo større effekt
har det på rentes-rente-effekten. For jo tidligere pengene sættes ind, jo
længere tid vil de kunne investeres, og når der er positiv tilvækst, får man
foræret meget på sin opsparing, fordi investeringen ruller sig større og
større, og man får et større afkast på sin opsparing.
– Når jeg har pensionsmøder
med kunderne, har langt de fleste et billede af, at man kommer i mål på
pensionstidspunktet, hvis man ellers holder sig til planen. Og der taler vi
også nogle gange om, at hvis der stadig er økonomisk overskud, og du har råd
til at gøre de ting, du drømmer om, så bør du måske overveje lige at skrue et
par procent mere på din pensionsindbetaling, end hvad der er behov for.
– På den
måde har du imødekommet, at disse pauser kan komme. Det kan være en
karrierepause efter eget valg, og nogle gange kan det også komme ufrivilligt.
Men så er du på forkant, siger Louise Lebeck Lund, som kan mærke, at mange godt
kan lide at tale om, hvordan de kommer i mål med deres pension, men også hvordan
de kan have lidt mere luft og lidt mere fleksibilitet, så der kan være mulighed
for en pause, eller mulighed for at gå ned i tid noget tidligere.
– Derudover skal det nævnes, at pauser ofte
skyldes et ønske om at prioritere livskvalitet ved fx at rejse med familien
eller tage tid til personlig refleksion. Det kan være en sund investering i
trivsel, men det er vigtigt at forstå de økonomiske konsekvenser, så
beslutningen bliver velovervejet.
Et par gode råd er derfor:
Planlæg pausen
grundigt: Overvej, hvordan en pause vil påvirke din pensionsopsparing.
Tænk
langsigtet: Hvis du tager en pause, så undersøg, hvordan du kan kompensere
for det økonomiske tab. Det kan være ved ekstra indbetalinger til pension eller
ved at justere din investeringsprofil.
Søg
rådgivning: En pensionsrådgiver kan hjælpe dig med at navigere de
økonomiske valg, der følger med en refleksionspause eller orlov.