Solbjørg Højfeldt havde aldrig troet, at hun kunne gøre det – nu er det en vigtig del af hendes daglige rutine

– Der kom lyde ud af mig, som jeg aldrig havde hørt før, men det var skønt, siger Solbjørg Højfeldt om første gang, hun vinterbadede.

Noget, hun ellers troede, var en umulighed, men som hun kastede sig ud i, da hun sammen med sin mand Henning Jensen havde lejet et sommerhus i yderste klit-række i Skagen udenfor den normale badesæson.

LÆS OGSÅ

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

I lang tid troede både Jane og hendes læge, at hun var udbrændt, men grunden til, at hendes krop lukkede ned, viste sig at være noget helt andet.

– Fordi jeg kunne gå få skridt fra huset ned til vandet og tilbage igen og stille mig under en varm bruser, så gav det mening for mig. Jeg havde forsøgt at vinterbade tidligere, men jeg magtede ikke at klæde mig på og køre afsted og blive kold på en cykel for så at hoppe i koldt vand, fortæller Solbjørg Højfeldt.

Siden turen til Skagen, er parret flyttet fra indre by til nord for København, hvor Solbjørg Højfeldt fik mulighed for at blive medlem af et badelaug, og nu er primalskrigene byttet ud med en daglig tilfredsstillelse ved det kolde gys og den efterfølgende tur i sauna.

– Oplevelsen er forskellig – nogle gange social og andre gange helt fantastisk alene. Vinterbadning er i høj grad mentalt for mig. Det giver endorfiner, og jeg bliver glad i låget. Hvis jeg bader, når solen står op, er der som oftest rigtig godt vejr, inden det så skyer til, og hver gang er det en åbenbaring af noget nyt. 

En ny dag starter, og hvad kan den ikke indeholde? Det vækker en nysgerrighed, og så længe, man stadig er nysgerrig på noget, så har man en livsenergi.

Plads til de ældre

Den nysgerrighed, som Solbjørg Højfeldt omtaler, har hun også altid følt for sit fag. Hun blev uddannet skuespiller ved Aalborg Teater i 1977, og rejste derefter tilbage til fødebyen København, hvor hendes karriere siden har spredt sig over de fleste teaterscener samt en lang række film og tv-serier. 

Hun er stoppet med at spille teater, men har til gengæld taget kampen op for at få flere kvinder på teaterscenerne, også de ældre. Senest instruerede hun monologen 'Tit er jeg glad' med Kirsten Olesen i hovedrollen ved Teatret ved Sorte Hest i sommer. Et stykke Solbjørg Højfeldt selv havde fået idéen til ud fra Jens Christian Grøndahls roman af samme navn.

LÆS OGSÅ

Blodprop: Her er symptomerne, du skal holde øje med

En blodprop i hjertet er livstruende, men alligevel er mange kvinder for langsomme til at reagere på symptomerne. Se, hvad du skal være opmærksom på.

– Man siger, at teateret spejler virkeligheden og det samfund, vi lever i, men hvor er stykkerne med de ældre kvinder? Når vi efterkrigsbørn nu udgør så stor en del af befolkningen, hvorfor findes der så ikke teater for os? 

Ungdommen skal naturligvis have plads, men der bør være rum til flere generationer. Livet stopper jo ikke, fordi alderen stiger, og der er stadig mange vigtige historier at fortælle, siger Solbjørg Højfeldt.

Indimellem kan hun blive i tvivl, om musklen, hvor skabertrangen og lysten til skuespillet sidder, stadig er intakt. Men når hun får en idé til en forestilling eller selv står foran et kamera, mærker hun styrken i den. 

Nysgerrigheden ved arbejdet. Og glæden ikke mindst. Og derfor vælger hun stadig sit fag til.

– Jeg bliver så fantastisk glad, lige så snart jeg begynder på en ny proces. Hvordan fortæller jeg historien bedst? Hvordan skal det visuelle være? Så mærker jeg, at det ligger derinde og føles helt rigtigt, siger hun, der lige nu er aktuel i Paprika Steens film 'Det nye år', der har premiere i denne uge, om en gruppe venner hvis nytårstraditioner udfordres gevaldigt og prikker til alt i alle.

Kun et arbejde

Solbjørg Højfeldt beskriver selv sin karriere som privilegeret. Hun har stået på næsten alle teaterscener i landet og spillet alt fra de traditionsbundne teaterstykker til de eksperimenterende, og hun formåede at bevæge sig væk fra det hun med egne ord kalder at spille pæne tøjstativer til at få roller med mere kød på.

– Det har aldrig sagt mig noget blot at spille et kønt ansigt. Det bliver så stereotypt og så ens, og der er ingen udvikling i det. De bedste roller er dem, hvor der er en historie, der driver værket, og det er der ikke, hvis du blot er vedhænget til din mand, siger Solbjørg Højfeldt, der for alvor begyndte at vælge til og fra i roller, da hun blev omkring 40 år, for at gå i en tungere retning.

Selv ser hun tilbage på årtiet mellem 60 og 70 som sin bedste alder.

– Det er en alder, hvor der stadig er kræfter og en stor lyst til at lære mere, men du behøver ikke længere mase på for at bevise dig selv, for folk ved, hvem du er, og hvad du kan. Det er der noget befriende i, og det frigiver en masse energi til mange andre ting, siger Solbjørg Højfeldt, der er sig ekstremt bevidst om, at identiteten som skuespiller ikke må fylde det hele.

LÆS OGSÅ

Maja blev kaldt tyk og fed - i virkeligheden levede hun med en skjult sygdom

Maja Aagaard har lige siden puberteten kæmpet med vægten - og lige meget, hvor meget hun trænede og sultede sig selv, hjalp det ikke . Først mange år senere fandt hun ud af, at hun lider af sygdommen lipødem.

– Der skal være en større årsag til, hvorfor vi er her, end arbejdet, ellers bliver det egoistisk. Jeg tror, at det er lettere for kvinder at give slip på vores fag, fordi vi ofte har haft børn og hjem ved siden af. Jeg ser skuespillere, der ikke kan slippe arbejdet, og som er ved at blive syge af ikke at kunne lave noget. 

Det ville være forfærdeligt. Det er vidunderligt at kunne arbejde med noget, der har ens store interesse, men det må aldrig gå hen og blive selve livet.

Kan mærke alderen

Karrieren er ikke det eneste, der har været stærkt og stabilt i Solbjørg Højfeldt liv. Det samme har kærligheden. I år har hun fejret 40-års bryllupsdag med sin mand Henning Jensen.

– Selvfølgelig sluger man nogle kameler indimellem i så langt et ægteskab, men hvis der er en grundlæggende dyb kærlighed til hinanden, så kan man komme igennem mange ting. 

Vi har altid været gode til at tale sammen, og det har gjort, at vi har været meget forankret i hinanden, siger Solbjørg Højfeldt og sætter ord på den kærlighed, der har holdt sig intakt, siden de mødte hinanden

– Kærlighed er mange ting, og den skifter også udtryk gennem årene. Du kan jo ikke blive ved med at være forelsket, men så bliver kærligheden til noget andet. Den udvikler sig til en stor ømhed og en stor respekt, som jeg tror er meget vigtig og meningen med, at man holder sammen.

Efter at de begge har lagt det travle teaterliv bag sig, er der blevet mere tid til at dyrke fritiden, blandt andet i deres sommerhus. Her finder Solbjørg Højfeldt ro i haven og ved at gå ture.

– Det er så fantastisk, at vi er udstyret med ben. Tænk, at vi kan komme rundt blot ved at sætte det ene ben foran det andet. Jeg elsker at være ude i naturen, det føles som medicin for min krop og mit sind, siger Solbjørg Højfeldt der med tiden er blevet mere bevidst om sin alder.

Tidligere kunne hun glemme om hun var 56 eller 58, men nu kan hun se og mærke forandringerne.

LÆS OGSÅ

Anna Thygesen fik scannet sin ryg – nu har hun et vigtigt budskab til kvinder om træning

Anna Thygesen døjede i en længere periode med rygsmerter, og derfor anskaffede hun sig en personlig træner. Generelt tror hun på, at man skal søge hjælp og gøre noget ved det, hvis man har enten fysiske eller psykiske skavanker.

– Kroppen er anderledes, end den har været tidligere, og det kan jeg ikke sidde overhørig. Jeg kan træne og gøre andre ting, men i bund og grund er der ikke noget at gøre ved det. 

Jeg kan jo ommøblere mit ansigt, men det har jeg ikke lyst til, selvom jeg da er blevet overrasket nogle gange, når jeg har set mig i spejlet og opdaget nye rynker. Man kan være heldig at have gode gener og klare sig lidt længere henad vejen, men der begynder at ske noget, når man bliver 70. 

Men så siger mine veninder, jamen så bare vent, til du bliver 80, så sker der virkelig noget, siger Solbjørg Højfeldt og griner.

Hendes lyse sind er en af de ting, der bærer hende gennem livet.

– Hvis jeg kommer ind i nogle perioder, hvor tingene kan være hårde, kan jeg blive decideret dårlig af ikke at være glad. Jeg kan fysisk mærke, at jeg mangler min glæde. Den er min drivkraft, og det er jeg blevet meget bevidst om de senere år. 

Ikke at jeg laller rundt i en stor latterrus, men positiviteten er kittet for mig, og jeg kan heldigvis finde glæde i mange ting. 

Gode veninder, yoghurt med friske bær om sommeren og en smuk solopgang, som jeg kan blive helt varm af lykke over at opleve.