Led af OCD i 10 år: Derfor blev Joan så berørt i bagedysten
Joan håber, at hun med sin historie kan få andre til at føle, at de ikke er forkerte.
"Pyt!"
Det håber Joan Kramer Pedersens, at unge mennesker bliver bedre til at sige, når trangen til at ville kontrollere og forudse alting opstår.
Artiklen fortsætter under videoen:
Den 45-årige jyde, som lige nu brillerer i "Den store bagedyst", har nemlig selv døjet med OCD, fra hun var 11 til 21. Hun ved derfor om nogen, hvor invaliderende perfektionstrangen er.
– Jeg skulle være 100% ærlig, og jeg skulle være 100% renlig. Jeg kunne derfor aldrig finde på at lyve, og det er et frygteligt pres at lægge på sig selv, siger Joan, der døjede med en slem sygdomsangst for særligt AIDS og kræft.
Tvangshandlingerne kom til udtryk på forskellig vis. For eksempel vaskede Joan hænder i tide og utide, hun måtte ikke træde på stregerne på fortovet, og hun holdt vejret på en særlig måde mellem kantpælene, når hun kørte bil.
Samtidig forsøgte hun at holde sine handlinger skjult for omverden. Det var kun Joans mor og far, der havde kendskab til det.
– Jeg overlevede. Jeg har mange huller i hukommelsen fra dengang. Der er mange klasseture, jeg ikke kan huske, fordi jeg holdt øje med, om der var pletter her og der, og hvordan jeg kunne skjule, at jeg hele tiden skulle vaske hænder, siger Joan, som gik til børnepsykolog dengang.
– Jeg lærte at leve med det. Tankerne var der mere eller mindre hele tiden, men når jeg spillede håndbold, var de der ikke, siger Joan, som brugte sporten som et frirum.
Tak til mor
Annonse
Midt i alt det svære var Joans mor en kæmpe støtte. Det var også årsagen til, at Joan valgte at indrage hendes citat på kagen i bagedysten.
– Når min mor sagde: "Det sker der ikke noget ved", så troede jeg på hende. Det var derfor, det var så vigtigt for mig at få lige nøjagtigt det citat med, siger Joan, der har fået meget positiv response efter udsendelsen.
– Jeg håber, at min historie kan få folk til at føle, at det er okay at have det sådan, og at det bliver mere legalt, siger Joan, der blev dybt berørt i programmet.
En livsændrende tanke
Det var først som 21-årig, at Joan fik stillet diagnosen OCD.
– Det endte med, at jeg slog op med en kæreste, fordi jeg ikke havde et sug i maven, når vi kyssede. I dag ved jeg, at det er de færreste, som har det efter halvandet år. Men i min syge hjerne var jeg ikke 100% ærlig i forholdet, siger Joan, der endte med at få det rigtig, rigtig skidt.
– Jeg tænkte, at det eneste, jeg kunne gøre, var at gå fra ham, selvom jeg slet ikke havde lyst til det. Men jeg blev fysisk dårlig og fik opkast, og jeg endte derfor med at gå fra ham. Folk sagde, at det jo var min egen beslutning, men det følte jeg ikke, det var.
Joan flyttede for sig selv, og her fik hun en livsændrende tanke.
– Jeg tænkte: Hvad gør jeg, hvis jeg får det sådan en dag, når jeg har mand og børn? Skal jeg så splitte en hel familie? Så panikkede jeg. Det ramte mig virkelig, mindes Joan, som opsøgte en læge.
Efter 14 dage kom hun til psykolog.
Annonse
– Han sagde: "Jeg tror, du har OCD". Jeg kan stadig få kuldegysninger i dag, når jeg snakker om det. Jeg ringede til min mor og fortalte det, og det var en kæmpe sten, der faldt fra hjertet. Nu vidste jeg, at der var en grund til, at jeg gjorde de her ting, siger Joan og uddyber:
– Nu vidste jeg, at der også var noget at handle på, siger Joan, der var symptomfri efter et halvt år med behandling.
I dag er hun helt fri for sin OCD, men hun arbejder stadig på at blive bedre til at sige "pyt".
