Min kærestes børn vil ikke se mig

Min kærestes børn vil ikke se mig

En læser har en kæreste, hvis børn ikke vil se ham. Hvad skal han gøre?Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg har været sammen med min kæreste i snart seks år. Vi har begge voksne børn af tidligere forhold.

Jeg har to, der har taget rigtig godt imod hende, og det er jo dejligt. Selv har hun tre børn og børnebørn, og de har til gengæld ikke været særlig åbne over for mig, selv om jeg har gjort alt for at få et godt forhold til dem. 

Min kæreste og jeg havde for et år siden en stor krise, hvor vi var fra hinanden bl.a. pga. børnesituationen. Vi besluttede os dog for, at vi ville give forholdet en chance til og gik i den forbindelse i noget terapi både sammen og hver for sig. 

Jeg fik her ryddet op i mit liv, fik nyt job og ændrede mange ting, og det skulle min kæreste så også gøre.

Desværre reagerede min kærestes børn utrolig negativt, da de fik at vide, at vi havde fundet sammen igen. Jeg blev blacklistet og måtte ikke længere deltage i familiens forskellige arrangementer. 

Især min kærestes yngste datter styrer min kærestes liv. Da vi gik i terapi, blev min kæreste af psykologen rådet til at gøre datteren klart, at hun ikke skulle bestemme over vores liv. Alligevel tøver min kæreste med at sætte foden ned. 

Hun frygter, at gør hun det, så vil hun ikke få lov til at se sine børnebørn. Derfor føjer hun datteren i alt og tager derud og passer børnene uden at fortælle mig om det. Børnene må jo ikke blive passet her, fordi de ikke må omgås mig. 

Jeg er ved at være godt træt af det hele. Så har du et råd?

Vibeke Dorph råder til ikke at lægge pres på hende

Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, sådan er det også, når det gælder større ændringer i os selv og i vores liv. Det kan således synes såre simpelt, når man sidder hos en psykolog og bliver enige om, hvad der skal til for, at tingene bliver bedre i et forhold, sværere er det, når vi træder ud i virkeligheden og skal omsætte disse ord til handling.

For din kærestes børn er jo lige så genstridige, som de var det før, og din kæreste er derfor også fortsat bange for, at samme børn skal trække det tarvelige, men effektive kort, de har på hånden; nemlig at hun ikke må se sine børnebørn.

Hvor urimelig den opførsel er fra børnenes side, kan vi godt blive enige om, men det løser ikke problemet. For din kæreste elsker sine børnebørn, og hun vil ikke miste kontakten til hverken dem eller sine døtre, hvilket jeg sagtens kan forstå.

Derfor må du aldrig lægge pres på din kæreste og sætte hende i en situation, hvor hun skal vælge mellem dig og sine børn. 

For din kæreste er presset hårdt nok i forvejen, hun har derfor i stedet brug for en varm favn og forståelse, ikke bebrejdelser og yderligere pres. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor hårdt det her også må være for dig, men tingene bliver ikke bedre, hvis du også presser hende, tværtimod. 

Derfor, hvor svært det end kan være, så støt din kæreste og rum hende. Lad hende håndtere tingene, som hun finder bedst, og uden at hun skal skjule noget for dig. 

Måske kunne det også være en idé, hvis hun fortsatte samtalerne med den terapeut, I gik hos. Prøv at se det her som et langtrukkent og svært forløb, der dog nok skal finde sin afslutning, hvis I holder sammen. For døtrene skal nok tabe kampgejsten, når de indser, at deres mor er glad og tryg ved dig, og at I to derfor har valgt hinanden. 

Indtil da, så vær en god og solidarisk kæreste. 

For som nævnt, Rom blev ikke bygget på en dag, det gælder også her.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.