-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
Ydmyg og verdensmester: Kæmper med selvværdet
Sidste år rundede Paprika Steen de 60 år, og selv om det ikke var så slemt, som hun havde frygtet, er hun ikke ubetinget glad for at blive ældre.
Hjemme i lejligheden på Frederiksberg vidner de mange Bodil og Robert-priser på reolerne om en imponerende karriere. Og selv om publikum også er vilde med Paprika Steen som instruktør, så bliver hun stadig selv overmandet af tvivlen.
Artiklen fortsætter under videoen:
Det skete også under efterarbejdet med ”Det nye år”, der er den tredje og afsluttende film i hendes trilogi om fællesskaber.
– Det er egentlig vildt, at jeg har instrueret tre på film otte år. Det gik op for mig for nylig i en dårlig periode, hvor jeg syntes, jeg ikke var noget værd. Jeg mistede fuldstændigt selvtilliden og gik i mørket. Det gør jeg engang imellem. Men så tænkte jeg, at jeg igen havde premiere omkring min fødselsdag. For tredje gang og med godt tre års mellemrum. Og det er film, som sælger billetter, fortæller Paprika om den negative spiral af tanker, der bliver udløst af hendes nærmest grænseløse respekt for arbejdet og titlen som instruktør.
– Jeg har enormt svært ved at se mig selv om instruktør. Det er så fint at være instruktør, så jeg er ydmyg overfor det. Som skuespiller er jeg verdensmester. Jeg kan det hele. Jeg har en underlig selvfølgelighed omkring det, fordi jeg altid har været det. Det med at instruere er for mig næsten større end Gud.
Helt tilbage i sin tidlige barndom var biografen et sted, hvor hun følte sig tryg.
– Jeg voksede op på Frederiksberg lige på grænsen til Vesterbro, og her lå virkelig mange biografer. Jeg havde måske et lidt rodet barndomshjem, så jeg gik meget hjemmefra, og fra jeg måske var ni år gammel tog jeg alene i biografen. Jeg så alle mulige mærkelige film. Også lidt halvpornografiske film. Dengang var store danske skuespillere jo med i alt muligt, og jeg troede måske, det var en sjov film, og så var det måske ikke noget for mig. Selv om min mor lavede teater, så var det film, der var starten af for mig som skuespiller. Derfor står filminstruktør som noget meget stort for mig, forklarer Paprika, der med julefilmen ”Den tid på året” fandt præcis den formel, hun skulle bruge.
– Jeg har sagt undskyld, når jeg instruerer og tænkt, at alle historier er fortalt, så hvad kan jeg komme med? Men med julefilmen fandt jeg en nøgle ind til det, jeg gerne ville. Noget vi kunne samles om, fordi der er så meget splittelse, men som stadig havde mit bid. Min bittersøde sarkastiske tone, siger hun og ler højt efter en lille pause.
Selvtilliden led også et knæk det øjeblik, det gik op for hende, at næsten alle skuespillerne i ”Det nye år” også er instruktører.
– Både Anders (W. Berthelsen, red.), Tuva og Christian har instrueret film. Jeg sagde: ”Fuck, I er jo instruktører alle sammen. Nu får jeg kæmpe pres”. Men de var enormt søde. De tog sig af mig. Også i dage hvor jeg måske ikke var helt i sync med mig selv. De var så hjælpsomme og solidariske, og det smittede af på filmen, synes jeg. Man tror virkelig på, at de er venner. Og så kan jeg også bare enormt godt lide at lave film, hvor der er mange skuespillere på hele tiden, som spiller virkelig godt. Jeg synes, det er luksus at sidde og kigge på.
Sidste år rundede Paprika Steen de 60 år, og selv om det ikke var så slemt, som hun havde frygtet, er hun ikke ubetinget glad for at blive ældre.
Nysgerrigheden er til gengæld intakt, og i et interview med ALT for damerne fortalte hun forleden, at hun vil se tilbage på sit liv for at blive klogere på sig selv.
– I min tidlige ungdom levede jeg et meget rodløst og rodet liv. Det tenderede ind imellem til at være så farligt, at det faktisk er vildt, at jeg ikke døde af det. Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 15 og boede i en plasticpose, til jeg var omkring 22 år. Jeg boede alene i Paris i 1982. Jeg boede alene i New York i 1983. Altså virkelig hardcore byer, specielt New York. Hele den der rodløshed, følelsen af at være en herreløs hund, der ikke rigtig hørte til nogen steder, satte sig i mig, og jeg er nysgerrig på at finde ud af, hvad det har betydet for min måde at leve mit liv på. Jeg vil gerne stykke det hele sammen og dermed prøve at finde ud af, hvem jeg er. Det er jeg nysgerrig på, og det kæmper jeg med at finde ud af.
Stolt af sønnen
Sammen med vennen Anders driver sønnen Otto restauranten Le Lac på Østerbro.
– Han er ikke bare en, der står og laver mad. Han går op i, at stedet har en atmosfære. Han er søn af en producer og instruktør og sætter det i scene, lyder det stolt fra Paprika, der har 25-årige Otto med sin eksmand, Mikael Christian Rieks, 56.
Sønnens talent i køkkenet har han dog ikke arvet fra hende.
- Det har han fra sin far. Jeg kan ikke lave mad – overhovedet. Det er så pinagtigt. Jeg er også kræsen, så jeg spørger altid, hvad han serverer. Som om han ville forgifte mig, ler hun.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.