Søstrene Anita og Birgit havde ingen kontakt i mange år – men så dukkede Birgit op, da Anitas søn gik bort

Klokken 8.00 ringer enten Anitas eller Birgits telefon – hver eneste morgen. 

For de to søstre begynder altid dagen med at tale sammen over morgenkaffen. Det er en rigtig dejlig måde at starte dagen på, synes de, men faktisk lå det slet ikke i kortene, at de to en dag skulle blive hinandens nærmeste.

LÆS OGSÅ

Da Mona blev syg, mistede hun energien til at invitere gæster – men nu kan hun feste på en ny måde

Da kronisk sygdom begrænsede Mona Hvids muligheder for have gæster, besluttede hun sig for at finde nye måder at invitere på. Det viste sig, at hun var langt fra alene med problematikken, og nu har hun skrevet en bog, som giver gode råd til andre med få kræfter til at invitere til fest.

64-årige Anita Reuss fra Køge og 67-årige Birgit Nyrup fra Ringsted voksede godt nok op som de to yngste i en søskendeflok på fem. De delte endda værelse, bare de to, da Anita var 11 og Birgit 14 år, men det var ikke noget lykkeligt bofællesskab.

– Vi gik hinanden på nerverne, for jeg var jo teenager, og det var et lillebitte rum, hvor der lige kunne stå to senge, mindes Birgit.

Efter at Birgit flyttede hjemmefra som 17-årig, mistede de to søstre hurtigt forbindelsen. De fik familie hver sit sted på Sjælland, og de havde ikke noget med hinanden at gøre i mere end tyve år.

– I vores familie har der ikke været tradition for at ses. Og vi mødtes enkelte gange til fest hos vores mor og far, men vi talte aldrig sammen, fortæller Anita.

Det ændrede sig dog i 2019. Der skete det, der ikke måtte ske, for Anita og hendes mand, som mistede deres eneste barn, Sebastian, der havde autisme-diagnosen aspergers syndrom og også diabetes og døde efter helbredsproblemer som kun 28-årig.

Birgit hørte om det fra deres fælles storesøster, og hun var i tvivl, om hun var velkommen, men valgte, at hun ville komme.

– Jeg ville støtte Anita og Søren, for det var jo barskt – forældre skal ikke miste deres barn, siger Birgit.

Faldt hinanden om halsen

Da Anita fik øje på sin søster i kirken, fik hun lidt af et chok.

– Jeg blev utrolig overrasket og glad for at se Birgit – jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, at hun ville komme, så det var meget rørende. Og så blev jeg også meget bevæget over at se hendes søn, som lignede vores afdøde søn på en prik, fortæller Anita.

– Da hun kom hen til mig, faldt vi hinanden om halsen. Det var et helt særligt øjeblik, da vi ikke havde haft noget med hinanden at gøre i så mange år.

LÆS OGSÅ

Da Ida fik kræft, sluttede hendes parforhold: "Jeg kunne se lettelsen i hans øjne"

Daniel og jeg levede det hektiske byliv, hvor karrieren og pengene kom først. Vi spiste tit ude, gik til fester og rejste meget. Da jeg blev alvorlig syg af kræft, sluttede det liv brat. Det er jeg faktisk taknemmelig for i dag. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Efter begravelseskaffen gik Birgit over til Anita og hendes mand Søren og sagde, at hvis de ville, så kunne de jo ringe sammen, så de kunne mødes. Og fire måneder senere mødtes de tre og fik samlet op på mere end 20 års liv væk fra hinanden.

– Jamen, hvad snakkede vi ikke om? Der var ingen barrierer, det var bare som om, vi fortsatte en samtale efter alle de år, siger Birgit.

– Ja, det var lidt mærkeligt, oplevede Anita.

– Det var, som om skæbnen var blandet ind i, at vi to skulle finde sammen igen.

I de følgende år mødtes Anita og hendes mand jævnligt med Birgit og var blandt andet på nogle hyggelige udflugter sammen. Og så skete der igen det, der ikke måtte ske. For godt nok havde Anitas mand Søren haft nogle hjerteproblemer, men han døde som 66-årig, og for Anita, der selv var sygeplejerske, skete det fuldstændig uventet.

– Jeg blev virkelig vred, da Søren også døde, for jeg syntes, det var urimeligt, at jeg skulle miste dem begge to, siger hun.

– Da Anita ringede og fortalte det, kørte min svigersøn mig op til Anita med det samme, fortæller Birgit, – og så var jeg hos hende de første dage.

Det betyder alt

Siden den dag Søren døde, har Birgit været Anitas største støtte og tætteste ven. Nu ringer de sammen hver eneste morgen, og ofte bliver det til en halv times god snak.

– Det indførte vi faktisk lige fra starten. Nu var vi begge to alene, og det er en tryghed og også hyggeligt, synes Birgit.

De to søstre deler også livets sværere stunder i telefonen.

– Sorg går jo op og ned, og jeg kan stadig have dage, hvor det hele er øv, men så kan jeg ringe til Birgit, og hende kan jeg sige alt til, uden at hun begynder at komme med forklaringer eller gode råd. Hun lytter bare, og det er alfa og omega, siger Anita.

Desuden rejser søstrene nu fast sammen to gange om året, de bor som regel i et dansk sommerhus, og gode oplevelser og livsglæde er i højsædet.

LÆS OGSÅ

Morten Papes mor ringede grædende efter at have læst 'Planen' – så sagde hun noget, der overraskede ham

Han blev kendt for at blotlægge sin barske barndom i Urbanplanen, hvor hans mor fik en helterolle. Nu har Morten Pape skrevet en roman baseret på sin mors historie, og i den proces blev han nødt til at røbe en mørk familiehemmelighed, han havde holdt på i otte år. Med den effekt, at han fik udløst en ny, chokerende hemmelighed.

– Det er nogle virkelig gode ture, vi har sammen. Det falder naturligt, hvem der gør hvad, og vi planlægger altid på forhånd, så vi ved, hvad vi gerne vil opleve, mens vi er af sted. Men først på selve dagen vælger vi, hvad vi vil dén dag, forklarer Anita.

– Vi har blandt andet været i Odsherred, Sønderjylland og på Bornholm, og hvor har vi bare oplevet meget sammen!

Søstrene tager desuden på en gåtur på fem kilometer sammen mindst en gang om måneden. Og hvis en af dem har et par dage, hvor de ikke skal noget, så ringer de og hører, om den anden kan ses til en kop kaffe og et spil kort. De spiller altid spillet Agurk, når de sammen, fordi de synes, det er sjovt og uforudsigeligt.

Anita føler, hun har mistet meget – men også fået meget ved at få Birgit tilbage i sit liv.

– Det var der ingen af os, der havde troet, fortæller de.

– For vores liv havde ligesom været i hver sin retning.

– Det betyder også alt for mig, at jeg har Anita, understreger Birgit.

– Og hun har også hjulpet mig rigtig meget, for eksempel da jeg blev opereret sidste år.

– Vi er der simpelthen bare for hinanden.

Derfor fik Birgit Hjemmets julekurv

– Min søster Birgit har støttet mig hele vejen og hjulpet mig i sorgen, efter at jeg mistede min søn og min mand. Hun accepterer mine to hunde, selv om de fylder, og omfavner både dem og mig. Så hun fortjener i den grad at blive ekstra påskønnet, skrev Anita blandt andet, da hun indstillede sin søster Birgit til Hjemmets julekurv.

For Birgit kom julekurven som en total overraskelse.

– Jeg havde slet ikke overvejet, at Anita ville indstille mig – for mig har det jo bare været naturligt, at jeg har været der for Anita i hendes tab, og det kunne lige så godt have været den anden vej rundt. Jeg føler mig heldig over, at Anita tog imod opfordringen til at ses igen efter mange år, og jeg blev meget rørt over, at hun har indstillet mig til julekurven, fortæller Birgit.

Birgit (i midten) får overrakt Hjemmets julekurv i form af en check på 1500 kr. af sin søster Anita (t.v.) og journalist Marie Louise Gammelgaard (t.h.) for at være så uvurderlig en støtte.