-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
Livet efter Wegovy: Nu fejrer Micki Cheng en ny sejr
Der har både være op- og nedture for tv-værten i sit vægttab, som har tabt sig omkring 50 kilo.
36-årige Micki Cheng har altid følt sig sund og rask. Så da han ved et lægetjek fik det modsatte at vide, var det et kæmpe chok.
Artiklen fortsætter under videoen:
– Lægen sagde, at mit blodtryk var alarmerende højt: 197/132. Jeg spurgte: Er det galt?”. Da hun så forklarede, at det normalt hedder 120/80, så blev jeg paf, forklarer Micki Cheng, da vi møder ham i sin lyse lejlighed med udsigt over Randers, hvor også ægtemanden Michael bor.
Lægens besked var klar. Micki skulle være på to forskellige typer blodtryksmedicin for livet.
– Der kunne jeg bare mærke, at jeg panikkede lidt. Det var tanken om, at nu skulle jeg være på medicin resten af mit liv. På det tidspunkt var jeg kun 34 år. Jeg har altid været en stor dreng – sådan har det altid været, men jeg har aldrig været generet af det.
Livsstilsændringen var derfor udelukkende af helbredsmæssige årsager for Micki, som har tabt sig 50 kilo ved hjælp af kost, motion og vægttabsmedicinen Wegovy.
Mad på hjernen
Siden juli har Micki ikke været på vægttabsmedicin, og han har holdt vægten. Men det hele har ikke været rosenrødt.
– Jeg kan mærke, at jeg er stoppet. Jeg tænker på mad hele tiden. Hver gang jeg ser noget eller lugter noget. Efter jeg er begyndt at spise stringent, er det larm i mit hoved konstant, og det synes jeg, er hårdt, slår han fast.
Tankerne har nok altid været der. Men de har ikke fyldt, mener Micki.
– Hvis jeg havde lyst til mad førhen, så spiste jeg. Men nu tænker jeg enormt meget over det. Det, medicinen gør, er, at den dæmper følelsen af sult. Om du så stopper med at spise, det er op til dig selv. Det er et aktivt valg, man tager. Derfor er vægttabsmedicin ikke en mirakelkur.
Af den årsag har Micki brugt oceaner af tid på at få nye vaner med både kost og motion.
– Jeg hader at tælle kalorier, men det er en måde at holde sig selv i kort snor. For det kan hurtigt gå den forkerte vej. Jeg tror, jeg kommer til at tælle kalorier resten af livet, for jeg har ikke den naturlige stopklods.
En aften var det så slemt, at Micki måtte gå i seng klokken otte om aftenen.
– Det eneste, jeg tænkte på, var, hvad jeg kunne proppe i hovedet? Og samtidig havde jeg ikke lyst til at proppe mig, så det var enormt ambivalent. Men det er heldigvis ikke kommet til det punkt, hvor det er invaliderende.
Det hårde arbejde gav pote
Selvom livstilsændringen indimellem er hårdt arbejde, har det båret frugt.
– Jeg har været til lægetjek efterfølgende, og nu skal jeg kun tage ét præparat mod forhøjet blodtryk, hvor jeg førhen fik to, så det er dejligt. Min læge siger, at mit blodtryk ligger i den pæne til den lave ende, siger Micki, der går til lægetjek hver tredje måned.
– Jeg siger til mig selv: ”Fuck du er sej”. Jeg er glad for, hvordan jeg ser ud nu, men jeg var også glad før. Men jeg sætter pris på, at jeg er sundere i dag, afslutter han.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.