Komiker Natasha
Brock er vokset op som mormon. I bogen ”Åh Gud! Hvad Vorherre glemte at lære
mig”, som hun netop har udgivet, fortæller hun om sin vej ud af troen. Som 20-årig
besluttede hun sig nemlig for endegyldigt at bryde med sin religion.
Men det var ikke
en beslutning, hun traf fra den ene dag til den anden – det var en lang proces,
fortæller Natasha Brock i ALT for damernes podcast, ”Skål Søster”.
– Det var en
meget, meget lang proces, især når hele min identitet og hele mit
verdensbillede var bygget op omkring kirken, og hvad jeg havde lært der, siger hun
og tilføjer, at det bl.a. var, da hun startede på lærerseminariet, at hun
begyndte at tvivle på sin tro.
– At have
religionsundervisning (på lærerseminariet) slog mig bare bagover. Pludselig
tænkte jeg over ting, som jeg ikke havde tænkt over før. Jeg blev presset i min
overbevisning omkring tro, som jeg ikke var blevet det før. Jeg kunne ikke længere
forsvare det, jeg havde fået fortalt, jeg skulle tro på. Fx at homoseksualitet
er forkert. Jeg kunne ikke forstå, at nogens kærlighed skulle være mindre
rigtig end andres kærlighed, og at de skulle være forkerte. Jeg kunne ikke få
det til at passe sammen, når nu jeg havde mødt mennesker, som jeg syntes var
dejlige og søde, og som havde kærester, hvor jeg kunne se, at de elsker
hinanden.
Inden komikeren brød
med sin tro, mødte hun en missionær fra Australien, som hun forelskede sig i.
Hun lavede en aftale med Gud om, at hvis hun fik missionæren, så ville hun vie
sit liv til Gud. Men mens Natasha Brock troede, at hun og missionæren var forelskede
i hinanden, forlovede han sig med en anden kvinde, og det blev dråben.
– Der tror jeg,
det gik op for mig, at jeg aldrig kommer til at være lykkelig her. Jeg kommer
altid til at have dårlig samvittighed, hvis jeg bliver, fordi jeg har haft lyst
til at leve mit liv. Altså, jeg kommer aldrig til at synes, at jeg fortjener at
være lykkelig, hvis jeg bliver.
Selvom Natasha
Brock efterfølgende stoppede med at komme i kirken, skete den helt store
forandring indeni hende.
– Den store
forskel var, at jeg følte, at jeg havde givet slip på nøglen til evig lykke. Jeg
gav slip på alt, hvad jeg havde fået at vide, var det, der var planen med mit
liv, og som var derfor, jeg var her. Og jeg gav slip på Gud. Så det var måske
ikke noget, man kunne se udenpå, men jeg kunne mærke det enormt meget indeni;
at jeg nu bare var en tom skal, som ikke vidste, hvem jeg var – og jeg tænkte, er
jeg overhovedet noget værd, hvis ikke Gud synes, jeg er noget værd?
Nye
fællesskaber
For Natasha
Brock føltes bruddet med mormonkirken og med Gud, som om hun mistede en ægte person i sit liv, og
i lang tid ledte hun efter en erstatning – ikke i form af en ny Gud, men et nyt
fællesskab.
– Jeg har snust
til alt muligt forskelligt, og der er da også en grund til, at jeg nu synes, at
tarotkort og alt det der hekseri og sådan noget er sjovt, fordi det er jo også
et lille fællesskab, man kan være i. Så jeg tror, jeg konstant har ledt efter
et sted, som jeg kunne falde ned i og være en del af, og så er jeg så også
havnet i stand-up-branchen, som jo også bare er en masse mennesker, som måske har
haft en hård barndom, siger hun i podcasten og tilføjer, at hun i dag bruger tarotkort som en form
for guidance i sit liv.
– Når man har
fået vejledning fuldstændig sort-hvidt hele sit liv, så er dét, pludselig ikke
at have det mere, vildt. Når folk er sådan, nu kan du træffe dine egne valg, og
jeg er sådan, hvordan? Jeg aner ikke, hvordan jeg skal træffe et valg, jeg har
ikke nogen mavefornemmelse, jeg aner ingenting. Så hjælper det at vende et
tarotkort, som fortæller mig, måske skal du gå ud af din comfort zone,
så er jeg sådan, okay, og så kan jeg sige det til mig selv. Det er ikke,
fordi jeg vender kort ved alle beslutninger, men det er for at sige
noget til mig selv, så jeg bagefter kan sige, nå ja, det er nok rigtigt nok.
