-
“Forræder” eller portvinsklub: Deltagerne drak fra morgenstunden
-
Det så du ikke i “Forræder”: Marie måtte trække sig
-
En clairvoyant forudså en stor ændring i Line Kirstens liv – og endte med at få ret
-
82 år, body age 65: Helge Adam Møller lever livet i overhalingsbanen
-
Havshen afslører: Takkede nej til "Forræder"
-
7 ting, du (måske) ikke vidste om André Babikian
-
Victor Lander havde pakket noget helt særligt i sin kuffert til “Forræder”
-
"Forræder"-stjernerne kryber til korset: Her er deres vildeste løgne
-
Marie Watson afslører: Disse scener bliver taget om i “Forræder”
-
Lise Rønnes vilde kærlighedshistorie: Ført sammen med kæresten af kendt sangerinde
-
Lise-Lotte Lohmann skærer igennem: Folk keder mig for hurtigt
-
Her er 5 ting, du (måske) ikke vidste om Rasmus Bruun
Har du også undret dig? Derfor skifter skuespillerne ikke tøj i "Tidsrejsen 2"
"Tidsrejsen 2" er årets nye julekalender på DR.
Vi er nu længere end halvvejs i DR's nye julekalender "Tidsrejsen 2", hvor Romeo forsøger at finde sin far og er endt i middelalderen, mens Holly har fået ændret på fortiden, sin farfars ulykke og arvefølgen af firmaet "Storm rejser".
LÆS OGSÅ: Kreativ jul: Lise Baastrup har taget drastisk valg
Mens tidsmaskinen er gået i stykker, og Holly er nødt til at få hjælp af lærervikaren Sofie, som hun i første omgang stjal tidsmaskinen fra. Men hvad vil der ske, hvis Sofie sletter Hollys hukommelse, så hun aldrig kommer til at møde Romeo?
"Tidsrejsen 2" er på alle måder spændende for både børn og voksne, og måske du har fulgt så meget med, at du har bemærket, at flere af skuespillerne har det samme tøj på dag efter dag.
Det er ifølge instruktør og hovedforfatter på "Tidsrejsen" og "Tidsrejsen 2", Poul Berg, et helt bevidst valg.
- Det er rigtigt set, at nogle af karaktererne i "Tidsrejsen 2" bærer samme kostume i flere afsnit. Det er der flere årsager til. Den væsentligste er dog genkendelighed. "Tidsrejsen 2" har et overordentligt stort persongalleri i forskellige tider henover hele julekalenderen, så det har været vigtigt for os, at seerne ikke er i tvivl om, hvem der er hvem, når vi møder dem igen. Især hvis karaktererne har været ude af historien i nogle afsnit. Det gælder for eksempel for Hollys familie, fortæller Poul Berg og tilføjer:
- Derudover giver kostumeskift nogle begrænsninger, hvis vi efter optagelserne ønsker at klippe scenerne i en anden rækkefølge end den tiltænkte.
LÆS OGSÅ: Afslører tv-snyd i "24 stjerners julekalender": En stor illusion
Derudover er der et praktisk element i, at skuespillerne ikke skifter tøj.
- Man optager ofte scener fra mange forskellige afsnit på samme dag. Og det ville lægge et ekstra pres på en - i forvejen travl - kostumeafdeling og skabe ventetid, hvis endnu flere karakterer skulle skifte kostume undervejs, fortæller forfatteren.
LÆS OGSÅ: Mangler du Dixie? Derfor er han ikke med i "Tidsrejsen 2"
Selvom hovedpersonerne, Romeo og Holly, ofte ser ens ud, så har de dog ret mange forskellige kostumer i de forskellige tider, som de lander i.
Se fotos af de genkendelige kostumer herunder:




