”Monsieur Erik” ved et
forårsmodeshow i Paris.
”Monsieur Erik” ved et forårsmodeshow i Paris.

Husker du? Modeskaberen Erik Mortensen erobrede Paris

Erik Mortensen trodsede som teenager sine forældres ønsker og valgte en karriere indenfor modeverdenen. I dag ville den danske modeskaber være fyldt 100 år.

logo herognu HER&NU HN

Nordjyden Erik Mortensen rejste som ung til Paris for at finde lykken og selv gøre lykke indenfor modeverdenen. Med stålfast vilje, stort gåpåmod og masser af flid opnåede han i byernes by anerkendelse og verdensberømmelse, og han gjorde med rette danskerne stolte. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Erik Torben Mortensen så dagens lys i Frederikshavn 26. april 1926. Han var den yngste i en søskendeflok på fem. Det lå bestemt ikke lige for, at Erik skulle vælge modevejen. Hans far mente, at drengen skulle være bankmand, og hans mor tiltænkte sønnen en fremtid som præst.