Jeff Pitzner

Jeff besøgte kræftsyge Freja i "Ups, vi er voksne": Sådan går det i dag

Freja giver status på sit sygdomsforløb efter at have medvirket i TV 2-programmet. 

logo herognu HER&NU HN

I fjerde afsnit af "Ups, vi er voksne" besøger Jeff Pitzner sammen med sin far, Claus, en familie i Sønderjylland. Her har datteren Freja på 21 år leukæmi. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Fordi Freja er fyldt 18, kan forældrene ikke få bevilliget lønkompensation til at passe deres datter, og det til trods for, at Freja har downsyndrom og ikke selv kan gå til behandling og kontrol på hospitalet eller være alene, når hun får medicin. Forældrene må derfor stoppe med at arbejde på skift. 

Freja er stor fan af Jeff, og han lagde derfor vejen forbi til et besøg for at muntre Freja op og for at lave en indsamling til Freja og familien. Nu giver Freja og hendes far en status på, hvordan det er gået siden optagelserne med TV 2. 

– Som I kan se siden sidst, så har Freja fået lidt hår på hovedet. Det er dejligt. De sidste tre uger har vi brugt en masse energi på lillesøster, som er blevet student, fortæller Frejas far og viser en video, hvor Freja giver sin søster hue på. 

Familien opfordrer alle til at kigge forbi dem i Aabenraa, hvis man kommer på de kanter. 

Du kan støtte indsamlingen til Freja og familien HER

Se videoen herunder: