Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen til Musik i Lejet 2026

Stor familieglæde: Klaus og Dorte deler glædelig nyhed

Et nyt kapitel er begyndt for DR-parret, der har fået en helt særlig titel.

logo herognu HER&NU HN

Da HER&NU møder Klaus Bundgård Povlsen og Dorte Fals på festivalen Musik i Lejet, er smilene brede. Glæden skyldes ikke kun sommerstemningen, men også en stor familieforøgelse.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Familien har for nylig fået et nyt medlem, da parrets ældste datter, Katinka, er blevet mor for første gang. Det betyder samtidig, at Klaus og Dorte har fået en helt ny rolle i livet.

– Vi har to dejlige døtre og et barnebarn, der er seks måneder, fortæller Klaus, mens Dorte tilføjer:

– Den her gang var det vores ældste datter, der sendte os på festival og ikke omvendt.

At blive bedsteforældre har været en helt særlig oplevelse for dem begge.

– Det er skønt og lidt mærkeligt, men det er først og fremmest skønt. Han er en vidunderlig lille fyr, siger Klaus.

Dorte deler den samme begejstring:

– Jeg synes, det er helt fantastisk. Han er det bedste og meget nuttet.

Med deres første barnebarn har parret fået en ny titel og en ny lille person i familien, som allerede har stjålet deres hjerter.