-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
Michael Olesen om stor beslutning: Flytter af en helt særlig grund
Snart begynder et nyt kapitel for Michael Olesen. Danseren flytter til en ny adresse, og beslutningen er truffet af én helt særlig grund.
Et nyt kapitel venter Michael Olesen. Danseren har sagt farvel til sit hus, og snart begynder en ny hverdag med en ny adresse. Salget faldt hurtigt på plads, og nu er næste skridt flytningen, som allerede venter lige om hjørnet.
– Det tog tre uger fra, da jeg satte det til salg, til det var solgt, så det var lynhurtigt og rigtig dejligt, fortæller Michael, da HER&NU møder ham til premieren på "The Odyssey" i Gentofte Kino.
Artiklen fortsætter under videoen.
Med handlen i hus er blikket nu rettet mod det kommende boligskifte.
– Jeg flytter om halvanden måneds tid, så skal jeg være ude af huset, og jeg har fundet noget nyt, så det er jo dejligt.
Vil være tæt på sønnen
Den nye adresse bliver Roskilde, hvor hans søn allerede har slået sig ned.
– Jeg flytter til Roskilde. Min søn er flyttet derned, så der rykker jeg lige efter, så jeg kan være far med stort F.
For danseren er der ingen tvivl om, hvad der har været afgørende for beslutningen.
– Det handler om, at jeg skal være så tæt på min søn som overhovedet muligt og være en del af hans hverdag hver eneste dag - også selvom jeg ikke har ham. Han skal også starte i skole dernede næste år.
En stor milepæl
Flytningen falder samtidig med, at sønnen står foran en af barndommens største milepæle.
Til næste år begynder han i skole, og det vækker både glæde og vemod hos den stolte far.
– Det er så stort. Bare det at begynde at kigge på skole og vælge skole. Jeg synes jo stadig, at han er en lille dreng, som kom til for fem år siden, så det er kæmpestort, men jeg glæder mig også. Jeg kan godt mærke, at han er et sted, hvor han gerne vil videre, og det er både dejligt og også lidt angstprovokerende.
Selvom den kommende skolestart fylder meget, er det ifølge Michael Olesen især forældrene, der skal vænne sig til tanken om, at den lille dreng er ved at blive stor.
– Det er mest far og mor, der er nervøse. Far og mor vil gerne have, at han har den lille søde alder i et eller to år mere, hvor han har brug for os.