Remee iklædt en sort kasket og sort jakke.
Remee til åbning af udstillingen "The Mystery of Banksy – A genius mind"

Remee afviser krisestemning trods millionunderskud

Producerens holdingselskab er landet med et underskud på knap 1,9 millioner kroner, som ledelsen kalder utilfredsstillende.

logo herognu HER&NU HN

Producer og altmuligmand Remee Sigvardt Jackman, 51, tager tilsyneladende ikke det store påstyr over, at hans holdingselskab Epiphany ApS, er endt med et negativt resultat. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Det seneste regnskab, ifølge SE&HØR, viser et underskud før skat på 1.871.569 kroner, og ledelsen betegner selv årets resultat som "utilfredsstillende".

Over for mediet forklarer Remee dog, at der er en mening bag underskuddet. 

– Regnskabet i det selskab afspejler en periode med betydelige investeringer i virksomhedens fremtidige udvikling, hvilket har påvirket årets resultat, udtaler han. 

Samtidig er selskabets egenkapital næsten halveret – fra knap 3,5 millioner kroner til 1.645.378 kroner.

Regnskabet indeholder også en bemærkning fra revisoren om, at selskabet i nogle tilfælde ikke har overholdt reglerne for indeholdelse af kildeskat ved lønudbetalinger. Ifølge revisoren kan det medføre et ledelsesansvar, men ifølge Remee er forholdet dog bragt i orden. 

Gennem sin holdingselskab, ejer Remee andele i flere virksomheder - herunder Winston Studio, der er en herrefrisør- og barbershop-kæde, samt natklubben Museo i København.