Stephanie Siguenza ved et cafébord foran farverig vægkunst i Slagelse
Stephanie Siguenza bor i Slagelse, hvor hun blandt andet arbejder på Café Blomsten.

Stephanie Siguenza åbner op om bruddet

Efter det forliste forhold fokuserer Stephanie Siguenza på sine mange, gode venskaber. 

logo herognu HER&NU HN

Sommeren har for Stephanie Siguenza stået på masser af kvalitetstid med venner og veninder. 

Det har hun nemlig haft brug for, efter hun i juni blev single efter et forhold på omkring tre måneder. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Til HER&NU medgiver den 26-årige "Årgang 0"-deltager, at det var hende, som afsluttede forholdet. 

– Jeg gik egentlig fra min eks mandag den 15. juni. Jeg tog hjem til den samme veninde, som jeg også var hos, da Jeff (Henckel, red.) og jeg gik fra hinanden. Jeg havde virkelig, virkelig savnet at være sammen med hende, hendes mand og søn, så jeg spurgte, om jeg ikke måtte komme hjem til dem, og det måtte jeg selvfølgelig gerne. 

Under opholdet hos veninden blev Stephanie alvorligt syg med blodforgiftning. Bruddet trådte derfor i baggrunden, og helbredet var helt og holdent i fokus. 

– Det har slet ikke været i nærheden af min tankegang. Jeg var vanvittig syg, så det fyldte overhoved ikke. 

Afklaret med beslutningen

Samtidig var hun afklaret med beslutningen om, at de ikke længere skulle være et par. 

– Det var også mig, der havde truffet beslutningen om, at det skulle være sådan af forskellige årsager. Derfor har jeg faktisk haft det godt i det. Jeg har det godt, siger hun og tilføjer, at hun gerne vil holde de specifikke grunde for sig selv.

– Det havde været undervejs i et par dage. Der skete nogle ting, og så tror jeg ret hurtigt, at jeg indstillede mig på, at så skulle det bare ikke være mig og ham. 

Da forholdet stod på, boede Stephanie og ekskæresten mere eller mindre sammen i hans lejlighed. Derfor har det været kærkomment at bruge tid med venner og veninder. 

– Det har jeg virkelig haft brug for og savnet, siger hun med et stort smil.

Samtidig er hun ikke lukket for kærligheden, hvis den rette mand slår benene væk under hende.