Nicklas Bendtner og Sus Wilkins
Nicklas Bendtner og Sus Wilkins

Sus om uventet graviditet med Bendtner: "Jeg tænkte, det er fucking løgn"

I deres nye serie på Prime Video fortæller Sus Wilkins og Nicklas Bendtner åbent om graviditeten og beslutningen om abort kort inde i forholdet

logo herognu HER&NU HN

I det første afsnit af den nye programserie “Sus & Bendtner – Forever?” på Prime Video åbner Sus Wilkins (37) og Nicklas Bendtner (38) op om en meget personlig og sårbar oplevelse fra begyndelsen af deres forhold.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Her fortæller de, hvordan Sus blev gravid allerede få måneder efter, de havde mødt hinanden, og hvordan de sammen traf beslutningen om at få en abort.

Blev gravid efter få måneder

I programmet ser Sus tilbage på det øjeblik, hvor hun fandt ud af, at hun var gravid:

– Det er lang tid siden, der havde vi kun kendt hinanden i 4-5 måneder, tror jeg det er, og så stod jeg bare og kiggede mig selv i spejlet og tænkte "Det er fucking løgn".

Reaktionen blev hurtigt delt med Nicklas, som ifølge Sus reagerede med både omsorg og ærlighed:

– Og så var han så sød og spurgte sådan: Er du okay? Og så lidt nervøs: Er det noget du vil? Og jeg var sådan: Nej, slet ikke nu. Og så sagde han: Åh okay, jeg tænkte det samme, fortæller Sus i programmet. 

Nicklas sætter også ord på situationen i programmet og forklarer, at timingen spillede en afgørende rolle:

– Vi er begge to godt klar over, at vi har kendt hinanden i for kort tid til, at det her er forsvarligt, så selvfølgelig skal det ikke være nu, men efter det snakkede vi om, at vi jo gerne vil have et barn på et tidspunkt.

Beslutningen blev altså truffet i fællesskab - og ikke som et fravalg af børn generelt, men som et spørgsmål om, hvornår det føltes rigtigt.

Overvejelserne fylder mere i 30’erne

Overfor HER&NU uddyber Sus, at situationen satte gang i større refleksioner, netop fordi de begge er i 30’erne:

– Når man er i 30'erne, som vi jo er, så overvejer man endnu mere, når man står i sådan en situation, om man skal få en abort. Jeg vil sige, at vi var ikke i tvivl, fordi vi havde været kærester i så kort tid.

Hun understreger samtidig, at beslutningen blev truffet hurtigt:

– Så vi synes ikke, det var ansvarligt at sætte et barn i verden på det tidspunkt, men selvfølgelig gør man sig nogle overvejelser, men vi var ret hurtigt besluttet på, at det ikke skulle være der, fortæller hun afsluttende. 

Historien er blot én af de meget personlige fortællinger, som parret deler i “Sus & Bendtner – Forever?”, der følger deres forhold gennem både op- og nedture. 

Alle seks afsnit af “Sus & Bendtner – Forever? kan ses i morgen på Prime video.