Multikunstneren Troels Trier gik bort i en alder af 86 år.
Multikunstneren Troels Trier gik bort i en alder af 86 år.

Troels Triers sidste ønske: Ingen begravelse

Troels Triers sidste ønske var en stille og privat afsked uden offentlig begravelse - kun i selskab med den allernærmeste familie.

logo herognu HER&NU HN

Der bliver ingen kirke, ingen blomster og ingen offentlig afsked. Da Troels Trier gik bort den 5. april i en alder af 86 år, var det med et klart ønske om, hvordan der skulle siges farvel. Helt stille. Og helt privat. 

– Der bliver ikke nogen begravelse eller anden offentlig markering i forbindelse med hans jordiske rester. Blot at vi – allernærmeste familie – mødes på et tidspunkt og spreder asken ud over vandet, skriver sønnen Tobias Trier i en sms til Ekstra Bladet og understreger: 

– Det var sådan, han ønskede det. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Den folkekære multikunstner, der var både sanger, maler og gøgler, sov stille ind efter flere år med svigtende helbred, hvor han blandt andet kæmpede med et dårligt hjerte og astma og i den sidste tid var tydeligt afkræftet.

Troels Trier satte gennem årtier sit tydelige aftryk på dansk kulturliv, blandt andet som en del af kunstnerkollektivet Røde Mor, som han var med til at stifte i 1968. 

Selv i sine senere år holdt han fast i scenen og publikum og turnerede blandt andet med egne shows rundt i landet. Senest med sit særlige ”Zombie Show”, hvor han fortsat viste den legesyge og skæve humor, der blev hans kendetegn. 

Privat efterlader han sig sine tre børn, Rosa, Sara og Tobias, som nu tager afsked med deres far på den måde, han selv ønskede – uden offentlig opmærksomhed, men tæt samlet som familie.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forsiden ses nogle af deltagerne fra 'Kærlighed hvor kragerne vender', dronning Mary og hendes nu afdøde far, prins Joachim med familien og Amalie Szigethy med sin mor, Lotte.
HER&NU-forside uge 16.