Borddækning: Kreativ inspiration og ideer - ALT.dk

Borddækning: Kreativ inspiration og ideer til festbordet

Et flot dækket bord er med til at give et godt første indtryk, når man træder ind af døren til en fest. Hvad enten vi snakker barnedåb, bryllup, konfirmation eller påskefrokost, så er borddækning en vigtig del af planlægningen.

Her på siden kan du finde masser af tips, ideer og inspiration til at dække et flot og indbydende bord til dine gæster.

Inspirationen kommer fra Boligliv, ALT for damerne, Hendes Verden og Vores Børn.

4 Ideer til din borddækning

Engang var der faste rammer og regler for borddækningen, men i dag er det anderledes. Kreativiteten er i højsædet, og mulighederne er mange. Derfor, hvis du skal stå for festligheder i nærmeste fremtid, så lad dig inspirere til alt fra hjemmelavede julekugler, servietfoldning og blomsterdekorationer til fin og farverig papirsklip til for eksempel barnedåb, fastelavn, bryllup og halloween.

1. Brug forskellige naturelementer

Naturen gør sig godt på et veldækket bord – ingen tvivl om det. Men der er ingen, der siger, at repræsentanten nødvendigvis skal være en blomsterbuket. Prøv fx med en afklippet gren fra dit yndlingstræ, muslinger fra stranden eller en sten, du selv har malet på

2. Lad lysestagerne få opmærksomheden

Stearinlys er den optimale belysning under en middag, så hvorfor ikke lade smukke, karakterfulde lysestager udgøre pynten på bordet? Om du satser på art deco-stager eller et mere tidløst design, må ene og alene være op til smag og behag.

3. Prøv med en kunstnerisk skulptur

En skulptur kan næppe ønske sig en mere passende plads end oven på et spisebord. Den store, ubrudte flade overlader al opmærksomhed til kunstværket. Det er win-win. Skulpturen får al den smiger, den har behov for, og du får en smuk og anderledes borddækning.

4. Lad servietterne imponere

Der er ikke den form, en serviet ikke kan indtage, og servietfoldning er noget, der imponerer gæsterne. Se fx vores guide til at folde en sommerfugl, en clutch eller en smuk rose.