LCHF kur + opskrifter - Low Carb High Fat

LCHF: Det kan du få ud af kuren

  • Stabilt blodsukker
  • Bedre appetitregulering.
  • Mindre sukkertrang.
  • Stabil vægt eller vægttab.
  • Bedre humør
  • Færre humørsvingninger.
  • Fladere mave uden oppustethed.
Læs mere

Effektivt vægttab med LCHF

Lavkulhydratkost har i mange studier vist sig at være mere effektivt til vægttab end kalorietælling og fedtfattig livsstil. Men de fleste slankekure virker – så længe de overholdes. Det gode ved LCHF er, at du kan spise dig mæt og tabe dig samtidig, og det er et rigtig godt udgangspunkt for et varigt vægttab.

Hvad er meningen?

Meningen med LCHF er ikke, at du skal bytte fedtforskrækkelsen ud med en kulhydratforskrækkelse. Grøntsager indeholder kulhydrater – og dem skal du spise masser af! Har du en lav kulhydrattolerance, kan du prioritere grøntsager, der vokser over jorden, men ellers kan du også sagtens spise lidt rodfrugter indimellem.

LCHF opskrifter

Her finder du fem lækre LCHF opskrifter fra Jane Faerbers kogebog bl.a. agurkesalat med feta og granatæble og dampet laks med dildsovs og asparges. 

Er du mere til en lækker grøntsagsjuice, så prøv fx denne med spinat og broccoli eller har du lyst til brød, så gå efter opskriften på dette lækre grøntsagsbrød.

Det må du spise

  • Kød – alle slags, men gå efter kvalitet.
  • Fisk og skaldyr.
  • Æg.
  • Grønsager – primært grønsager, der vokser over jorden.
  • Naturligt fedt – også fra smør.
  • Fede mejeriprodukter.
  • Nødder og kerner.
  • Bær.

Det må du drikke

  • Vand.
  • Kaffe.
  • Te.

Det kan du forsøde dit liv med

  • Alkohol (vin, ren spiritus og drinks uden sukker).
  • Mørk chokolade (min. 70 % kakao).
  • Frugt.

Det skal du undgå

  • Sukker.
  • Alle kornprodukter.
  • Margarine og industrielt forarbejdede olier.
  • Lightprodukter og kunstige sødemidler.
  • Øl.

Mærk efter

Præcis, hvor meget kulhydrat og fedt du skal spise, kan du kun selv mærke. Har du energi til hele din dag? Er du mæt imellem måltiderne? Er der ro i kroppen, har du mindre sukkertrang, og sover du godt? Så er du godt på vej!