Valsekongen André Rieu går op i sin træning.
Valsekongen André Rieu går op i sin træning.

André Rieu træner sig til bedre livskvalitet: Jeg bliver ved

André Rieu træner hver aften, og når han er på turné, rejser hans personlige træner med. 

logo herognu HER&NU HN

Valsekongen André Rieu kunne nemt lægge violinen og dirigentstokken i kassen og gå på pension og nyde livet på slottet sammen Marjorie og med familien. Men det kommer ikke på tale.

Artiklen fortsætter under videoen af André Rieu:

– Folk spørger mig ofte, hvorfor jeg bliver ved som 76-årig, og hvornår jeg vil stoppe. Men det her er jo min drøm, jeg udlever, så hvorfor skulle jeg stoppe, spørger André Rieu og fortsætter:

– Jeg træner med min personlige træner, Ruud Gransier, hver aften, når jeg er hjemme. Men nu er vi på turné, så er han med her, og så træner jeg om morgenen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Med så mange koncerter er
motion ekstremt vigtigt for
André. Hans liv er ændret og
livskvaliteten bedre, siden han
begyndte at arbejde med forebyggelse under Ruud Gransiers
kyndige vejledning.
Med så mange koncerter er motion ekstremt vigtigt for André. Hans liv er ændret og livskvaliteten bedre, siden han begyndte at arbejde med forebyggelse under Ruud Gransiers kyndige vejledning.

Turnéen bringer André Rieu og The Johann Strauss Orchestra til Royal Arena på næste torsdag.

– Hjemme går min hustru og jeg op i soveværelset ved 22:30-tiden, og jeg falder i søvn med det samme. Men når jeg er på turné, kan jeg ikke sove efter koncerten. Det er forfærdeligt. Jeg hørte, at Michael Bublé heller ikke kunne sove, så han købte et bånd indtalt af Matthew McConaughey, som har en dejlig dyb stemme, som skulle hjælpe ham med at falde i søvn. Det gjorde det ikke. Jeg har ikke købt båndet, for jeg har mine egne metoder, fortæller André grinende.

Artiklen fortsætter under billedet:

Efter en indlæggelse med svimmelhed
og infektion i kroppen, lagde André sit liv
om. – Jeg har tidligere været overvægtig,
selvom jeg spillede tennis. Min læge anbefalede træning med en personlig træner. Det handler ikke kun om kondition,
men også om styrke til at stå på scenen.
Efter en indlæggelse med svimmelhed og infektion i kroppen, lagde André sit liv om. – Jeg har tidligere været overvægtig, selvom jeg spillede tennis. Min læge anbefalede træning med en personlig træner. Det handler ikke kun om kondition, men også om styrke til at stå på scenen.

Drømmer om månen

Løsningen til at få en smule nattesøvn er simpel – og underholdende.

– Jeg løser sudoku på min telefon og ser på bagevideoer. Det er derfra, at jeg får inspiration til alle de kager, jeg bager. Så falder jeg som regel i søvn ved 04-05-tiden om morgenen. Jeg spiser morgenmad klokken 08, så kommer min træner klokken 08.30, og vi træner en time. Så er jeg så træt, at jeg kan falde i søvn og sove for evigt. Når vi så er ombord i bussen til et nyt sted på turnéen, så sover jeg igen. Efter lydprøve og aftensmad sover jeg igen inden koncerten. Sådan er det at være på turné.

Artiklen fortsætter under billedet:

André kan holde sig i planken i 100 sekunder, fordi han træner sine coremuskler. Han har altid sine to 10 kg bolde med på turné.
André kan holde sig i planken i 100 sekunder, fordi han træner sine coremuskler. Han har altid sine to 10 kg bolde med på turné.

Hvor længe kan den friske og sporty Andre så blive ved?

– Da jeg fyldte 75 år, sagde jeg, at jeg ville blive ved i 40 år mere. Så nu har jeg 39 år tilbage. Jeg har det godt, jeg passer min træning, jeg spiser sundt og jeg er lykkelig. Så hvorfor ikke bare blive ved?

Selvom André Rieu ligner en mand, som har alt, så har han stadig to uindfriede drømme.

– Jeg ville flyve til månen og spille deroppe. Richard Branson fortalte mig, at han ville bygge et hotel på månen, men kan du se et hotel på månen? Han lover en masse, men der sker ingenting. Så ville jeg rejse til Nordpolen og spille deroppe. Publikum skulle være et par fra alle lande i hele verden. Vi arbejdede hårdt med planlægning, blandt andet med et hold isbrydere fra Murmansk, men så spurgte Marjorie mig: ”Ved du overhovedet, hvor koldt det er deroppe?” Det var nok alligevel klogt at lytte til hende og ikke at tage derop, konstaterer André Rieu med et smil.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forsiden står Jonas Vingegaard med Hugo og Frida, Susan Astani-Kjær, Alexandra, prins Christian og Halli fra 'Hotel Romantik'.
HER&NU-forside uge 23.