I køkkenet med Elvira Pitzner

I køkkenet med Elvira Pitzner: Hvid fisk med salat og ris

Enkle råvarer, masser af smag og fokus på kvalitet. Elvira Pitzner serverer gerne denne hverdagsret for familien, hvor saftig fisk, krydrede ris og frisk salat går hånd i hånd.

logo herognu HER&NU HN

Madlavning er blevet en større del af Elvira Pitzners hverdag, efter hun er blevet mor. Den 28-årige influencer går op i gode råvarer og hjemmelavet mad, men det behøver ikke være kompliceret. 

Denne ret med hvid fisk, krydrede ris og sprød salat er et godt eksempel på den type mad, hun elsker at servere for familien – enkel, nærende og fuld af smag.

Opskriften kommer efter videoen...

Du skal bruge

Hvid fisk 
Ris
Hvide løg
Rosiner
Frisk salat efter smag
Pinjekerner
Olivenolie
Salt og peber
Gurkemeje

Dressing

1 spsk dijonsennep
2 spsk hvidvinseddike
1 spsk balsamico
8 spsk olivenolie
1 lille tsk honning (valgfrit)
Salt og peber

Sådan gør du

Læg gerne risene i blød natten over. Skyl dem grundigt flere gange, til vandet er klart.

Kog risene kort, hæld vandet fra, og lad dem derefter dampe færdige i gryden med tilsat olie og salt oven på et stykke bagepapir. Steg imens hakkede hvide løg og rosiner i olie på en pande, og hæld det over risene inden servering.

Rens fisken, krydr den med salt, peber og gurkemeje og tilbered den på panden i olivenolie.

Rist pinjekernerne let på en tør pande, til de får farve.

Rør ingredienserne til dressingen sammen. Skær salaten og drys ristede pinjekerner over. Servér sammen med fisken og de dampede ris.

Hvid fisk med ris og frisk salat