Tine Gøtzsche
Tine Gøtzsche

Tine Gøtzsche begik tv-fejl: Sidder stadig i hende

Efter mange år på tv har Tine Gøtzsche prøvet det meste. Men én særlig fejl sidder stadig fast i hukommelsen.

logo herognu HER&NU HN

I årtier har Tine Gøtzsche været et af de mest velkendte ansigter på dansk tv og leveret nyheder til danskerne med sikker hånd. Fra 2010 til 2018 ledte hun seerne igennem TV Avisen, og to gange blev hun kåret som "Årets vært".

Men selv en rutineret tv-vært kan begå fejl – og én bestemt episode sidder stadig fast hos den tidligere TV 2-profil.

Artiklen fortsætter under videoen: 

I et interview med TV 2 fortæller Tine Gøtzsche, at hun stadig kan tænke tilbage på en fejltagelse under en transmission fra en gallamiddag med dronning Margrethe.

Her kom hun til at fortælle seerne, at Colombias præsident var dronningens bordherre. I virkeligheden var det Mexicos daværende præsident, Felipe Calderón, der sad ved dronningens side.

Selvom fejlen måske virkede ubetydelig for mange seere, var den langt sværere at slippe for Tine Gøtzsche selv.

– Mange ville nok tage sig til hovedet og tænke: "What's the problem?". Men det var jo derfor, jeg var der. Det ramte min faglige stolthed, fortæller hun til TV 2.

Da hun opdagede fejlen, valgte hun derfor hurtigt at rette den over for seerne.

Hun beskriver selv oplevelsen som "skidehamrende irriterende", men understreger samtidig, at det var vigtigt for hende personligt at tage ansvaret og selv fortælle, at hun havde sagt noget forkert.

Historien deler Tine Gøtzsche i forbindelse med det nye TV 2-program "Danmarks Dummeste", hvor hun er vært sammen med Martin Johannes Larsen. I programmet skal ti kendte danskere teste deres paratviden, logiske sans og hukommelse i jagten på at undgå den mindst attraktive titel af dem alle.