Trump ringede til FIFA- bossen Gianni Infantino, da USA’s VM-landshold var i problemer.

Her er VM-skandalerne: Snyd, spyt og drab

VM-skandalerne har stået i kø gennem årene. Her er de mest omtalte.

logo herognu HER&NU HN

Det vakte naturligvis stor forargelse, da præsident Trump under det igangværende VM i fodbold henvendte sig til sin gode ven, FIFA-præsidenten Gianni Infantino, for at få omstødt en karantæne til den amerikanske fodbold stjerne Folarin Balogun. Og Trump anede overhovedet ikke, hvad et rødt kort var for noget. 

Artiklen fortsætter under videoen: 

Det endte som bekendt med, at Balogun slap for karantæne, og en hel fodboldverden blev ramt af harme. Det var et FIFA-selvmål af dimensioner, men det er ikke første gang, politiske ledere har blandet sig i VM-slut runden. 

Ved historiens andet VM i 1934 inviterede Italiens diktator, Benito Mussolini, den svenske fodbolddommer Ivan Eklind på middag før Italiens semifinale mod Østrig og overbeviste ham om, hvor vigtigt det var, at italienerne vandt VM på hjemmebane. Eklind favoriserede tydeligt hjemmeholdet, som vandt kampen, og på opfordring fra Mussolini dømte han også finalen mellem Italien og Tjekkoslovakiet.

Den kamp vandt italienerne også med stor hjælp fra svenskeren. Mange andre slutrunder har været præget af snyd og mystiske resultater. Her på siderne kan du drible dig igennem nogle legendariske VM-skandaler.

Trofæet forsvandt 

Brasilien vandt trofæet, men i 1983 blev det stjålet i Rio og menes at være blevet smeltet om.

Kort før VM i 1966 blev det oprindelige VM-tro fæ stjålet fra en udstilling i London. Det var pinligt for de engelske VM-værter, så der blev indledt en kæmpe politijagt på den forsvundne genstand. En uge senere opsnusede hunden Pickles trofæet, som var gravet ned i Sydlondon. Fire år senere vandt Brasilien trofæet, men i 1983 blev det stjålet i Rio og menes at være blevet smeltet om.

Guds hånd 

Begivenheden fandt sted den 22. juni 1986 i kvartfinalen mellem Argentina og England på Estadio Azteca i Mexico City. Maradona scorede målet ved at bruge sin hånd, hvilket var ulovligt, men dommeren godkendte det, da han ikke så forseelsen. Argentina vandt kampen 2-1, og Maradona beskrev senere målet som lavet med "Guds hånd"

Ved VM i 1986 scorede Diego Maradona med ”Guds hånd”, da Argentina vandt 2-1 over England. Målet blev på mærkværdig vis anerkendt, og siden vandt Argentina verdensmesterskabet.

Lamaerne

Da Holland og Vesttyskland ramlede sammen ved VM i 1990, fløj det med klamme spytklatter gennem luften mellem Rudi Völler og Frank Rijkaard.

Da Holland og Vesttyskland ramlede sammen ved VM i 1990, fløj det med klamme spytklatter gennem luften mellem Rudi Völler og Frank Rijkaard. Det var skammeligt at opleve, og begge ”ba’lamaer” blev heldigvis smidt ud.

Spøgelsesmålet 

Skulle VM-værternes mål have været annulleret?

England blev verdensmestre i 1966 efter en finale- sejr på 4-2 over Vesttyskland, men en dyne af tvivl hviler for altid over triumfen. For VM-værter nes tredje mål var aldrig inde over stregen. Eller hvad? Bolden ramte overliggeren og slog ned lige omkring mållinjen. Efter en diskussion mellem dommer og linjedommer blev der dømt mål.

Selvmål kostede ham livet

Colombianeren Andres Escobar blev i 1994 hovedperson i en VM-tragedie, som FIFA ikke kan klandres for.

Colombianeren Andres Escobar blev i 1994 hovedperson i en VM-tragedie, som FIFA ikke kan klandres for. I en kamp mod værterne fra USA kom han til at score et selvmål, og så røg Colombia ud af VM. Få dage efter hjemkomsten blev Escobar skuddræbt som straf for, at selvmålet havde kostet colombianske narkobaroner store summer i forbindelse med bookmaking. Andres Escobar blev 27 år.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forsiden af ugebladet
HER&NU uge 29.