Lissa Paustian er på Roskilde Festival
Lissa Paustian er på Roskilde Festival

Lissa dater ny fyr: Afslører detaljerne her

Den tidligere "Bachelorette" Lissa Paustian svæver på en lyserød sky på Roskilde Festival.

logo herognu HER&NU HN

Roskilde Festival buldrer afsted, og den gode festivalstemning er ikke til at tage fejl af.

En, der har valgt at bruge dagene blandt telte, koncerter og ølbonger er den tidligere "Bachelorette"-stjerne Lissa Paustian. Og det er en noget anderledes Roskilde-oplevelse denne gang end sidste år.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne festede med kronprinsen: Forklarer relationen

- Sidste år var det jo meget sådan, at jeg skulle holde forholdet til min daværende kæreste hemmeligt, og det var voldsomt, at ens ansigt blev genkendt hele tiden, fortæller den garvede festivalsgænger til HER&NU. 

Artiklen fortsætter under videoen af Lissa på Roskilde Festival...

Sidste år var Lissa nemlig aktuel i TV 2-programmet "Bachelorette", hvor hun havde mødt sin daværende kæreste Andreas Holm Jensen. Et forhold, der på dette tidspunkt stadig skulle skjules for offentligheden af hensyn til programmet.

- I år føler jeg, at jeg kan nyde det lidt mere. Jeg er tilstede i nuet, jeg kan være sammen med mine venner og også få lov til at stå og kysse med den fyr, som jeg ser nu. Nu skal jeg jo ikke holde noget hemmeligt, smiler den 30-årige Lissa. 

Og selvom Lissa smiler i dag, har de seneste måneder været tunge. I marts kom det nemlig frem, at Lissa og Andreas var gået fra hinanden. Et brud, der kom som et chok for Lissa. 

Dog tilsmiler lykken nu igen Lissa, der netop er færdiguddannet journalist. Hun har nemlig mødt en sød fyr, det skrev Ekstra Bladet tidligere i dag - og han er også med på festivallen. 

- Vi har datet i et par måneder, så det er jo stadig nyt. Men det udvikler sig og det er rigtig dejligt, og jeg er bare et rigtig godt sted. Han er med her på Roskilde, og jeg har ikke selv en camp, så jeg får lov til at sove der, griner den tidligere "Bachelorette". 

Efter bruddet med Andreas er Lissa flyttet til Nordvest i en toværelses med sin hund Max. Tæt på Sofie Martinusen, der var hendes "Bachelorette"-makker. 

- Vi boede jo sammen (med Andreas, red.). Det var også bare noget, vi holdt privat. Det var i hans lejlighed, så jeg måtte jo flytte ud, og jeg har ventet på at kunne overtage den lejlighed, som jeg er flyttet ind i nu. 

Lissa fortæller også, at hun føler, at det hele har flasket sig nu og er landet et godt sted.