Caroline Petersen deltog i "Robinson Ekspeditionen" 2016, Tv-program.

Caroline er klar på mere tv, hvis de rigtige ringer

Caroline ser ikke tilbage på sin realitytid med fortrydelse, men det er langt fra alle programmer, der kunne lokke hende tilbage på skærmen i dag.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Selvom Caroline Petersen har medvirket i flere af Danmarks største realityprogrammer, er lysten til at vende tilbage til genren langt fra den samme i dag.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Den tidligere "Paradise Hotel"-vinder fortæller, at hun både er blevet tilbudt at deltage i Prime Videos "Good Luck Guys" og endnu en sæson af "Paradise Hotel". Men ingen af tilbuddene har fristet hende.

Der er dog enkelte programmer, hun stadig kunne se sig selv i og helst sammen med sin kæreste.

–  Min kæreste og jeg kunne godt tænke os at være med i "Fear Factor". TV 2 kan skrive, griner hun og tilføjer:

– Vi er ret frygtløse, så jeg tror på, at vi kunne nå langt. Jeg er ikke så glad for højder, men det er det eneste. 

Hvis Caroline en dag skal tilbage på tv-skærmen, er der dog én vigtig forudsætning.

– Det skal være et seriøst program, fortæller hun.

De står arm i arm ved et poolområde omgivet af palmer og blomster.
Privat af Caroline Petersen og kæresten

Derfor er døren heller ikke helt lukket for programmer som "Spillet", hvor strategi og sociale relationer er i fokus.

– Jeg tror, at jeg ville være god i "Spillet". Jeg er god til at lyve, indrømmer hun. 

Når det kommer til de mere klassiske og hårde realityformater, er svaret derimod klart.

– Der er intet beløb, der ville kunne få mig tilbage til hverken "Paradise Hotel", "Divaer i junglen" eller "Robinson". For guds skyld ikke.

Især oplevelsen i "Robinson Ekspeditionen" har sat sig hos den tidligere realityprofil. Caroline deltog i programmets 18. sæson, men hendes eventyr sluttede allerede efter få dage.

– Det var frygteligt at være med i "Robinson". Det var hårdt ikke at få mad.

Selvom Caroline ikke helt afviser et comeback på tv, bliver det altså næppe i de programmer, der i sin tid gjorde hende kendt.

Du kan høre hele interviewet med Caroline Petersen i den nyeste episode af "Marcus og Realitypanelet" der, hvor du normalt hører dine podcasts.