Caroline Petersen i 'Udstillet' på DR
Foto: Nikolaj Ahrenst/DR
Caroline Petersen har tabt sig 34 kilo: Sådan gjorde hun det
Caroline drømte om at tabe sig, men kampen blev sværere af, at hun brugte mad som trøst i en periode præget af depression.
Den tidligere
realitystjerne Caroline Petersen har gennemgået en markant forandring. På bare
to år har hun tabt hele 34 kilo, og i podcasten ”Marcus & Realitypanelet”
fortæller hun nu åbent om, hvordan vægttabet kom i stand.
Artiklen fortsætter under videoen:
Vægttabet skete efter en svær periode i Carolines liv. Omkring et år efter hendes deltagelse i ”Divaer
i junglen” befandt hun sig på et af sine laveste punkter. Hun kæmpede
med både angst og depression og havde sjældent overskud til andet end korte
gåture med sin kæreste, samtidig med at hun trøstespiste, fordi hun blev ked af det.
I dag ser
situationen en smule anderledes ud, og ifølge Caroline skyldes vægttabet især to
ting.
– Kostomlægning,
men jeg har også brugt Wegovy. Så det er en blanding, fortæller hun.
Hun understreger dog, at hun ikke længere bruger Wegovy. Medicinen spillede en vigtig rolle i hendes vægttab, men det var samtidig en dyr løsning.
– Wegovy er pisse
dyrt. Jeg betalte 2.400 kroner om måneden for 2,4 milligram, da jeg tog den
højeste dosis. Det er mange penge, og der er jo ikke noget tilskud, fortæller
hun.
Caroline er på SU, hvilket gjorde udgiften ekstra mærkbar. Samtidig var ønsket
om at tabe sig blevet stadig større.
– Jeg var blevet
stor. Jeg vejede 94 kilo, og nu vejer jeg 60. Jeg er 1,77 høj, så min BMI lå i
kategorien overvægtig. Jeg trøstespiste meget, og det var først efter
"Udstillet", at jeg tænkte: "Jeg er faktisk blevet stor",
siger den tidligere paradiso.
Ifølge Caroline
blev maden en måde at håndtere de svære følelser på.
– Det var nemt at
tage noget chokolade derhjemme. Og noget medicin gør også, at man får appetit,
så det var en blanding. Men nu er jeg trappet ned i medicinen, så det har også
gjort det nemmere.
Selvom Caroline
stadig tager antidepressiv medicin og stofskiftemedicin, er hun begyndt at
trappe ned på den antidepressive behandling.
– Jeg tør ikke
stoppe helt, fordi hvad nu hvis det bliver slemt igen? Planen er at stoppe helt
på et tidspunkt, når jeg føler, at jeg er klar.
Når hun ser
tilbage på sin tid i realitybranchen, er der især én ting, hun gerne vil sende
videre til kommende deltagere.
– Der er
konsekvenser bagefter, og man skal tænke det igennem. Det er fedt, når man er
afsted, men jeg ville ønske, at jeg havde kendt mere til konsekvenserne,
understreger hun.
Du kan høre hele interviewet med Caroline Petersen i den nyeste episode af "Marcus og Realitypanelet" der, hvor du normalt hører dine podcasts.