Andreas "Gonzo" Thorkilsen var splittet til allersidste, fortæller han nu.
Foto: Viaplay
Gonzo klar i spyttet: Jeg fortryder, at jeg sagde ja
Andreas "Gonzo" Thorkilsen var splittet omkring sit valg lige til det sidste. Nu fortæller tv-singlen hvorfor.
Hvor Andreas "Gonzo" Thorkilsen egentlig stod følelsesmæssigt i relationen til Liv Madsen, holdt han tæt helt til det sidste i "Temptation Island".
Til Realityportalen forklarer Gonzo, at årsagen til det var, at han var enormt splittet omkring relationen. Også når det kom til valget om, hvorvidt han skulle sige "ja" eller "nej" til at rejse hjem med Liv.
Artiklen fortsætter under videoen...
– Da jeg sagde ja på stranden, havde jeg det ikke særlig fedt over det. For jeg havde virkelig svært ved at træffe valget. Skulle jeg sige nej og gøre Liv megaked af det, eller skulle jeg sige ja og måske give det en chance? forklarer Gonzo.
Var glad for Liv
I løbet af den sidste tid i Thailand blev Gonzo glad for Liv. Samtidig var han i konflikt med sig selv, når det kom til relationen, forklarer han.
– Det handler meget om mine egne principper med utroskab – og det lyder så åndssvagt. Jeg ville ikke være sammen med en pige, der har været utro. Men jeg ved også godt, at jeg selv har været en del af det.
Kan du forstå, at det kan virke en smule dobbeltmoralsk, når du selv har indledt et forhold til en, der var i et forhold?
– Hundrede procent, men jeg var også dernede af en grund. Jeg skulle jo friste, og det føler jeg også, jeg har gjort. Jeg tror, folk nogle gange glemmer, hvad programmet går ud på, siger han og uddyber:
– Det betyder heller ikke, at jeg var ligeglad med hende, men det var også svært at se igennem fingre med. For hvis hun kunne gøre det dér, hvorfor skulle hun så ikke kunne gøre det mod mig? forklarer Gonzo.
Fortryder beslutning - ikke relationen
Tv-singlen endte med at sige "ja", men set i bakspejlet fortryder han beslutningen.
– Jeg fortryder hundrede procent, at jeg ikke sagde nej dernede. Det, der talte for at sige nej, var, at så havde jeg gået med mine principper, og jeg kunne se mig selv i øjnene i forhold til at have mig selv med i det. Det havde klart været bedre, for jeg var megasplittet, siger Gonzo, som understreger, at han ikke fortryder, at han indledte forholdet til Liv.
Ifølge Gonzo var der samtidig også flere ting, der talte for at sige ja.
– Det, der talte for at sige ja, var, at jeg ikke gjorde hende megaked af det – og jeg kunne se, hvor det ville føre hen. Og det var også dét, jeg gjorde. Jeg sagde ja, og så måtte jeg se, hvad det kunne bære, siger han. Han uddyber:
– Jeg vil ikke sige, jeg havde følelser for hende, men jeg var et sted, hvor jeg var glad for hende, og så kunne vi se, hvor det ledte hen i Danmark, fortæller han.
Hvordan det er gået Liv og Gonzo efter "Temptation Island", må man vente at se til "Temptation Island"-reunion den 27. oktober.
Realityportalen har fremlagt Gonzos udtalelser for Liv, som i skrivende stund ikke er vendt tilbage. Til gengæld kan du læse mere om, hvorfor hun sagde ja til at rejse hjem med Gonzo lige her.
Nyhedsbrev
Få HER&NU og Realityportalens nyhedsbrev direkte i din indbakke
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag de bedste artikler om kendte, kongelige og reality direkte i din indbakke.