Jasmin "Paradise Hotel" 22
Foto: Janus Nielsen
Fik 80.000 følgere på to døgn: "Det var kaos"
Jasmin Klaudia oplevede pludselig en kæmpe interesse for at følge hende på Instagram.
Jasmin Klaudia er en populær profil i årets sæson af "Paradise Hotel" - i hvert fald hvis man dømmer ud fra antallet af følgere på Instagram.
I skrivende stund har Jasmin 116.000 følgere, og på blot to døgn landede de 80.000 af dem, det fortæller Jasmin i ugens afsnit af podcasten "Marcus og realitypanelet".
Artiklen fortsætter under videoen.
Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat.
Ifølge Jasmin væltede det ind med følgere, da hun og Marius gik fra hinanden.
– Jeg tror, det er noget, alle har snakket om, når de er kommet i skole eller på arbejde, og så er de gået ind for at tjekke. Fordi min profil er privat, så skal man jo tilføje mig, siger Jasmin, der henviser til, at folk var nysgerrige på hendes breakup.
– Det var helt overvældende.
Ifølge vært Marcus Eklund har han undersøgt, at det ville tage Jasmin 19 timer at godkende alle 80.000.
– Jeg kunne tage 200 af gangen, så jeg har ikke regnestykke på, hvor længe det tog, men min Instagram hakkede så meget den første dag, så jeg kunne ikke. Jeg prøvede derfor at gøre den offentlig i håb om, at alle så bare blev accepteret, men det gjorde de ikke, siger Jasmin og tilføjer:
– Jeg ved ikke, om jeg er kommet til at slette nogle af dem, men det var virkelig kaos. Min telefon skulle hele tiden være i opladeren.
Nu skal Jasmin til at finde ud af, hvad hun skal bruge de mange følgere til.
– Jeg er meget taknemlig for det, og man kan nok komme ret langt med det. Jeg tror da også, jeg skal finde ud af noget, men jeg ved ikke lige, hvordan man gør endnu, svarer Jasmin, da Marcus spørger, om hun nu vil være influencer.
Jasmin slår dog fast, at hun også skal i gang med studierne igen, så det skal kun være et job ved siden af.
Hør podcasten herunder, eller hvor du hører podcast.