Hun står foran nogle planter
Katherine Diez til pressemøde på "Villa of Broken Hearts"

Katherine Diez ser frem til 2026: Store ting i vente

Der er mange ting på tegnebrættet i det kommende år.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Mens Katherine Diez gennem årene har skabt sig et navn, der er blevet forbundet med titler som litteraturanmelder, kulturskribent og influencer, med ekskærester som Adam Price og Dan Jørgensen og med den omtalte plagiatsag i 2024, så fik hun sig sidste år en ny rolle.

Her var hun værtinde på "Villa of Broken Hearts", og det landede hende en plads ved det årlige Reality Awards, hvor hun deltog for første gang lørdag aften.

Artiklen fortsætter under videoen...

Her satte hun til Realityportalen ord på, hvordan hun har oplevet reaktionerne på hendes værtskab i Prime-programmet.

– Jeg har kun hørt dejlige, gode, positive reaktioner. Vi er meget glade og stolte af det, vi har lavet sammen, lød det fra Diez, der var i selskab med love coach på "Villa of Broken Hearts", Jill Liv Nielsen.

De to centrale figurer i programmet var da også mere eller mindre begejstrede ved tanken om at vende tilbage i selvudviklingsprogrammet.

– Vi satser på en sæson to, lød det fra Jill, mens Diez var mere vag om programmets fremtid.

– Vi håber på det, i hvert fald.

Jill lagde ikke skjul på, at hun "absolut" ville være klar til at lave endnu en sæson af programmet, selvom Diez slog fast, at ingen ved, om det bliver en realitet og dermed ikke kunne svare på, om hun var klar på mere.

– Lad os se, hvad der sker. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det tror jeg heller ikke, Jill ved. Jeg tror ikke, nogen ved det.

Hvad den 36-årige kendis dog ved, og kan fortælle i lige så hemmelighedsfulde vendinger som altid, er, at hun har noget særligt at se frem til i 2026.

– Der er mange ting. Men jeg har sådan lært at værne om mit lille bitte privatliv, og hvad der ellers er.

Men der er store ting i vente?

– Altid, afsluttede hun.