"Stjerneboksning" 2022 Linse KesslerStephanie Karma Salvarli
"Stjerneboksning" 2022 Linse KesslerStephanie Karma Salvarli

Stephanie og Linse endte bag tremmer: Vold på metrostation

Stephanie Karma Salvarli og Linse Kessler endte bag tremmer, da de begge mistede besindelsen. 

logo herognu HER&NU HN

Stephanie Karma Salvarli og Linse Kessler har et mor-datter-forhold, der er langt fra normalt. Ofte har Stephanie været den mest fornuftige, mens Linse til tider har haft et temperament, der kunne løbe af med hende.

Artiklen fortsætter under videoen. 

I sin nye bog “Farvel til Geggo” fortæller Stephanie om en aften, hvor en cigaret på en metrostation eskalerede til et drama, hvor politiet blev indblandet, og mor og datter endte i hver deres celle.

–  Jeg har været omkring 16 år gammel, hang en del ud på Christiania og havde det generelt ret svært med at finde hoved og hale i tilværelsen, skriver Stephanie og fortsætter: 

– Jeg stod på en metrostation med en veninde tændte en cigaret – eller måske var det en joint – hvorefter en kontrollør kom hen og bad mig om at slukke den, fordi rygning var forbudt.

Skubbede, spyttede og slog

Stephanie skriver videre, at hun svarede med et “Fuck dig”. Herefter flåede kontrolløren cigaretten ud af hendes mund, og i vrede skubbede og spyttede Stephanie på kontrolløren.

– Det var vold, så jeg blev tilbageholdt af politiet, som kontaktede min mor, da jeg var under 18 år, og så stod vi der på metrostationen med politiet og det hele og ventede på min mor. 

Da Linse ankom, eksploderede situationen yderligere. Da Stephanie pegede på metrodamen, og tydeliggjorde, at det var hende, som havde haft fat i Stephanie, fløj Linse hen og gav hende en knytnæve i ansigtet. Kort tid efter sad mor og datter bag tremmer

Stephanie endte med at få en behandlingsdom, mens Linse fik en dom for vold mod tjenestemand i funktion. .