Maja Bebe 'Paradise Hotel'
Maja Bebe "Paradise Hotel"

Maja Bebe mentalt presset: Gik til produktionen

Det har været alt andet end let for OnlyFans-modellen, der pludselig stod midt i dramaets skarpe rampelys på hotellet.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det har været nogle følelsesmæssigt hårde dage for Maja Bebe på hotellet, da hun ugen forinden havde kysset med Rasmus, som bestemt ikke faldt i god jord hos Teresa Ovenberg. Og i dagens afsnit forsøger Maja at sende sin OnlyFans-kollega ud. En handling, der rammer hende hårdt.

Artiklen fortsætter under videoen:

Og dramaet fortsætter. I denne uge forsøger Maja endda at få sin gode veninde, Anna Seneca, ud af hotellet. Missionen lykkes dog ikke, men intentionen sætter sig dybt i hende.

Over for Realityportalen åbner Maja op om de drænende uger. 

– Jeg vidste, at flertallet ville stemme Anna ud, og jeg vidste også, at hvis hun røg på den her, så ville mine chancer hos Simon være meget bedre, fordi Simon var min back up. Derudover var mit og Rasmus’ partnerskab ved at smuldre efter den aften med Teresa, forklarer paradisoen og understreger:

– Så hvis jeg kunne få Anna ud på den her, så ville jeg stå meget stærkere sammen med Simon. Desværre ryger hun så ikke.

Selvom Maja aktivt forsøger at få Anna sendt hjem, var det ikke uden følelser. 

– Grunden til, at jeg bliver så rørt derinde, er, fordi det hele kommer så tæt på med aftenen forinden med Teresa og nu også med Anna. Det påvirkede mig rigtig meget mentalt, lyder det fra OnlyFans-modellen, som fortsætter:

– Jeg var faktisk så mentalt presset, at jeg sagde til produktionen, at jeg ikke havde lyst til at være der længere, fordi det hele kom så tæt på, og det hele blev meget personligt. Det var også svært at skelne mellem taktik og følelser.

Ifølge Maja udviklede ugen sig til en af de hårdeste, hun har haft på hotellet. 

– Jeg græd rigtig meget. Jeg græd hele tiden. Det hele blev personligt, så det var ikke rart at være der til sidst.