Prime Video lancerer 'Villa Of Broken Hearts': Nyt realityprogram om kendte singlers jagt på kærlighed i luksuriøse omgivelser.
Prime Video lancerer 'Villa Of Broken Hearts': Nyt realityprogram om kendte singlers jagt på kærlighed i luksuriøse omgivelser.

Realityportalen erfarer: "Villa of Broken Hearts" vender tilbage

Der er tilsyneladende mere kærlighedsdrama på vej til de danske realityseere.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Kærligheden, de svære mønstre og jagten på den eneste ene er igen på dagsordenen. Realityportalen kan nemlig erfare, at "Villa of Broken Hearts" vender tilbage med en sæson 2.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Det stjernespækkede realityprogram fik sin danske debut med en række kendte singler, der satte kurs mod en eksklusiv villa for at arbejde med deres kærlighedsliv og bryde de datingmønstre, som gang på gang havde stået i vejen for den store kærlighed. 

Undervejs blev deltagerne sendt på blinddates med andre singler i håbet om at finde både indsigt og måske en ny forelskelse.

Ifølge realityportalens oplysninger tyder det på, at seerne kan glæde sig til endnu en omgang romantik, drama og personlig udvikling for en række kendte danskere.

Den første sæson bød på en række profilerede deltagere. Blandt dem var influencer og skribent Katherine Diez, som fungerede som programmets kærlighedsværtinde, mens seerne også kunne følge blandt andre sangeren Kevin "Bro" Andreasen, bokseren Sarah Mahfoud, journalist og podcastvært Nikita Klæstrup, content creator Camilla Frederikke samt den tidligere Bachelor-deltager Frida Bolm.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke kendte singler der kommer til at medvirke i sæson 2, men meget tyder på, at formatet fastholder sit fokus på både selvudvikling og kærlighedsjagt i luksuriøse omgivelser. Og optagelserne finder sted i august. 

"Villa of Broken Hearts" er den danske udgave af det franske succesformat "La Villa des Cœurs Brisés", som havde premiere i 2016. Programmet har siden udviklet sig til et af Frankrigs mest populære dating- og realityformater med hele 10 sæsoner på samvittigheden.