Caroline frustreret: Umulig opgave på "Paradise Hotel"
I aftenens afsnit bliver Caroline virkelig sat på prøve.
Sofus Sommer GrønlundSofusSommer GrønlundSofus Sommer GrønlundREALITYPORTALEN
En sætning, som alle ”Paradise Hotel”-fans har hørt Rikke sige på hotellet, er: "Man ved aldrig, hvad der kan ske på Paradise Hotel." Og gennem tiderne har deltagerne virkelig fået prøvet sig selv med både overraskende twists og svære opgaver, og det er ingen undtagelse i år.
Artiklen
fortsætter under videoen:
Denne uge bliver Caroline virkelig sat på prøve, når hun skal håndtere en meget nervepirrende mission. Den såkaldte giftige ceremoni.
Hun skal fordele
tre roser blandt de drenge, der ikke er låste, og tre halskæder blandt de
piger, der ikke er låste. Roserne har hver sin farve, og halskæderne afslører
en farve, når de åbnes. Én rose og én halskæde har samme farve, og dette er en
giftig kombination.
I aften skal de
tre piger med halskæder bede en dreng om hans rose. Når alle tre piger har en
rose, åbnes halskæderne, og farverne afsløres. Hvis en pige står med en rose,
der har samme farve som hendes halskæde, skal hun forlade hotellet. Hvis ikke,
er det Caroline, der må forlade hotellet.
Realityportalen
har talt med Caroline om missionen, og det at ryge ud af hotellet.
– Til at starte med så tror jeg hverken mig eller nogle af de andre forstår opgaven, hvilket siger meget om, hvor indviklet opgaven er. Jeg føler også lidt, at det var en tabt kamp fra start af, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle gå til opgaven, fordi den virkede så uoverskuelig, men også fordi det var hele den modsatte gruppe, som jeg skulle overbevise på en eller anden måde - hvilket de selvfølgelig ikke gjorde, fordi de ville jo gerne have mig ud. Jeg synes, det var en lidt tarvelig måde at ryge på, fortæller Caroline til Realityportalen.
– Det var da møgnederen. Det var ikke det, jeg havde håbet på, så det var virkelig nederen. Jeg var virkelig uheldig, at den opgave lige ramte mig, for produktionen siger inden, man tjekker ind på hotellet, at hele spillet er planlagt. De ville ikke have mig ud, og opgaven kunne ligeså godt have ramt en af de andre piger, men jeg var bare uheldig i den situation, afslutter Caroline