Mia Nørgaard og Andreas "Gonzo" Thorkildsen kommer gående ind for at gøre Nicolaj Rosé og Liv Madsen selskab.

Gonzo og Mia tilbragte tre timer sammen inden bål: Det snakkede de om

De to singler var lukket inde i et lille hus sammen i flere timer, før de skulle gøre Liv og Nicolaj selskab på stranden i "Temptation Island", hvor de trods produktionens regler fik lov at tale sammen.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det var et meget interessant tv-øjeblik, da Gonzo og Mia sluttede sig til Liv og Nicolaj, efter de var blevet genforenet på stranden i det sidste afsnit af "Temptation Island".

Her skulle Nicolaj møde hans ekskærestes nye flamme, Gonzo for første gang – og Liv skulle møde Mia.

Men også de to singler, Gonzo og Mia, mødte hinanden for første gang den aften. Det skete dog længe før, de stødte til det akavade møde.

Artiklen fortsætter under videoen...

Tre timer inden blev de nemlig kørt i hver sin bil og eskorteret til et lille strandhus, hvor de begge skulle vente.

– Gonzo blev bedt om at gå ind i soveværelset, og jeg sad i stuen med en fra produktionen. Vi måtte ikke snakke sammen. Da der var gået halvanden time, kom Gonzo ud af soveværelset og sagde, han kedede sig, og han spurgte, om han måtte komme ud og snakke med os, og det gav ham fra produktionen lov til, fortæller hun og fortsætter:

– Vi fik at vide, at vi ikke måtte snakke om noget vigtigt, så vi snakkede om overfladiske ting, blandt andet gaming. Vi havde en samtale i halvanden time. Inden vi gik ud og det var showtime, gav vi hinanden hånden, og så gik vi.

Ambivalent og underligt

Inden da havde de to som bekendt boet i hver sin villa, og Mia kendte kun det til Gonzo, hun havde hørt fra Nicolaj, der havde set ham på diverse klip til bål. Hun vidste ikke engang, hvad han hed.

– Jeg vidste jo kun nogenlunde, hvilken rolle han havde spillet, men det var fandme ambivalent at sidde der med Gonzo i tre timer, når man ikke kender ham, siger hun og uddyber:

– Det var underligt for mig. Nicolaj har hele tiden sagt, at Gonzo ikke har gjort noget forkert, og det ved jeg heller ikke, om jeg synes, han har. Jeg ville aldrig selv bolle en fyr, der havde en kæreste, men nu er det også præmissen for programmet. Jeg havde det lidt neutralt med ham faktisk i det moment.