-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
-
Taler ud om ”Vild med dans”-brandert: Jeg prøvede at stoppe Janni
Gina og Erik satsede på kærligheden: Sådan går det i dag
Gina og Erik brugte mange dage på "Hotel Romantik" til at være nær hinanden og få vendt vigtige livsspørgsmål. Efter ti dage var de derfor parate til at kaste sig ud i en fælles fremtid.
Otte minutter. Længere tid skulle Gina Øbakke og Erik Vilen ikke bruge på at blive forelskede, da de mødte hinanden på ”Hotel Romantik”.
– Der skete et eller andet magisk. Det der med at man mødes, og man ser den anden i øjnene, fastholder et blik og begynder at snakke, erindrer Gina på 70, da HER&NU møder parret til en kop kaffe i Frederiksberg Have.
Artiklen fortsætter under videoen...
– Det, der skete den morgen, hvor vi mødte hinanden første gang, var, at der var pause i optagelserne. Vi fik hevet fat i hinanden, sad i en vindueskarm og så brugte vi minutterne på at finde ud af, at det her er altså rigtig okay, supplerer 72-årige Erik.
Siden den morgen har parret ikke set sig tilbage.
– I dag bor vi sammen, og vi har kun været væk fra hinanden i én dag siden den anden morgen på hotellet, hvor vi så hinanden for første gang. Der startede forholdet på meget kort tid, siger Erik.
Artiklen fortsætter under billedet...
En vigtig snak
Gina, som tidligere var gift i 45 år, havde ellers afskrevet at bo med en mand igen. Men mødet med Erik ændrede det.
– Vi havde besluttet, at vi skulle være sammen resten af livet. Vi har talt om fremtiden, og vi har sågar talt om døden. Det har været naturligt at snakke om, fordi vi begge to har været alvorligt syge. Vi er begge to raske i dag. Det må vi tro, indtil andet er bevidst. Men alt andet lige er vi selvfølgelig mere sårbare for at blive syge igen, og derfor har vi også talt om vores udsigter, siger Gina, som har været syg med brystkræft to gange. Erik har været syg med lungekræft.
– Det har været vigtigt at snakke igennem. Hvis vi kan få 10 gode år sammen og være de bedste udgaver af os selv, kunne det være det bedste at slutte livet af med. Derfor var det nemt for os at sige, vi havde lyst til at flytte sammen og være sammen, tilføjer Gina.
Artiklen fortsætter under billedet...
Erik er enig. Alvorlig sygdom ændrer livssynet.
– Jeg fik at vide, at jeg havde 25 procent chance for at være i live efter fem år, og man ændrer holdning til rigtig mange ting. Man finder ud af at livet er en gave og meget skrøbeligt, siger Erik.
Eriks situationen inden "Hotel Romantik" var, at han var begyndt at give op på kærligheden efter tre år alene.
– Jeg overvejede at flytte i ældrekollektiv. Jeg brugte en stor del af min tid på at læse teologi og var på femte semester på universitetet. På Mallorca besluttede jeg mig allerede for, at det måtte høre op, for nu satsede vi hele butikken, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet...
En fælles hverdag
Som sagt så gjort. Kort tid efter hjemkomsten i november blev parret enige om at få fælles folkeregisteradresse. Erik opsagde sin lejlighed i Farum og rykkede ind hos Gina i København.
– Statistisk varer forelskelsen i et halvt år, men nu er der gået syv måneder, siger Gina, og Erik tilføjer:
– Og det bliver bare bedre og bedre.
Fællesskabet i hverdagen lovpriser de begge. Dét at sidde med hver sin avis over en cappuccino og snakke om det læste. Eller sige "Tak for i dag", som de ynder at gøre hver aften, inden de går i seng.
– Vi er meget taknemmelige for, at vi har fået det her. Udover det romantiske er vi også gået hen og blevet hinandens bedste venner, siger Erik og giver Ginas hånd et klem.