Med en dansk far og en thailandsk
mor har Henrik Svend to kulturer
med i bagagen. Han har besøgt
Thailand omkring ti gange og tager
nu også sin egen familie med. – Mit
thai er meget begrænset. Jeg kan
sige ”jeg er sulten”, og ”jeg skal på
toilettet”.
Med en dansk far og en thailandsk mor har Henrik Svend to kulturer med i bagagen. Han har besøgt Thailand omkring ti gange og tager nu også sin egen familie med. – Mit thai er meget begrænset. Jeg kan sige ”jeg er sulten”, og ”jeg skal på toilettet”.

Henrik Svend har fundet sit kald: Fiks på fingrene

Han bygger møbler, laver sine egne guitarer og har nu kastet sig over kagekunsten. Henrik Svend Becke Rathenborg havde stort set ingen bageerfaring, da han meldte sig til "Den store bagedyst".

logo herognu HER&NU HN

Henrik Svend Becke Rathenborg, 37, har svært ved at holde fingrene i ro. Han bygger møbler, spiller på flere instrumenter og kaster sig gerne over nye projekter.

Artiklen fortsætter under videoen:

Hjemme i Greve står både spisebord, sofabord, tv-bord, reol, børnenes læringstårn og de hjemmebyggede guitarer på væggen som bevis på, at han helst laver tingene selv.

– Jeg har altid været ret fiks med hænderne. På et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg faktisk kan skabe noget med dem, og det blev jeg grebet af, siger han til HER&NU.

Artiklen fortsætter under billedet:

an er ikke
uddannet
snedker, men
håndværket
ligger alligevel godt i
hænderne
på Henrik
Svend. Da
han søgte job
på et møbelsnedkeri, var
flair vigtigere
end uddannelse, og han
fik jobbet.
an er ikke uddannet snedker, men håndværket ligger alligevel godt i hænderne på Henrik Svend. Da han søgte job på et møbelsnedkeri, var flair vigtigere end uddannelse, og han fik jobbet.

Henrik Svend voksede op på Bornholm med en dansk far, en thailandsk mor og med værktøj og maskiner lige ved hånden. Faren var typen, der ordnede tingene selv, og sønnen fulgte med.

– Skulle vi have et nyt vindue, så satte vi selv et vindue i. Skulle vi have en ny dør, så satte vi den selv i.

Fandt sit kald

I dag arbejder Henrik Svend på et møbelsnedkeri, men vejen dertil har budt på lidt af en omvej. Han er nemlig uddannet skolelærer og underviste i fem år, før han kunne mærke, at jobbet tog mere energi, end han kunne give tilbage. Han sagde op uden en plan B og har siden arbejdet professionelt med både sten og træ. Undervejs fandt han ud af, at det var her, han hørte til.

– Det er helt klart mit kald at skulle skabe noget. Jeg får en tilfredsstillelse af at arbejde med mine hænder. Jeg har svært ved at forestille mig, at jeg skulle sidde ved et hæve-sænkebord foran en computer.

Artiklen fortsætter under billedet:

Henrik Svend har spillet på instrumenter, siden han var 15 år, og er selvlært på blandt andet guitar, bas, trommer og klaver. Han har bygget ni guitarer. – Motivationen var, at jeg ville lære at bygge et instrument, som jeg selv kunne spille på bagefter.

Ingen erfaring

Næste projekt blev noget mere overraskende. For selv om Henrik Svend i dag er med i “Den store bagedyst”, var det indtil for nylig faktisk hustruen, Kiki, der stod for bagningen hjemme hos familien. Hun søgte selv ind i programmet i 2024 og nåede til casting. Da hun ikke kom videre, foreslog hun, at Henrik Svend skulle prøve året efter. 

– Jeg tænkte: “Hvorfor fanden skal jeg melde mig til Bagedysten? Jeg kan jo ikke bage.” Jeg kunne lave pølsehorn og pizzasnegle. Det var sådan cirka det.

Alligevel søgte han, og efter flere castingrunder kom beskeden, han ikke havde regnet med: Han skulle være med i programmet.

– Det var helt vanvittigt. Det er jo et program, vi selv har siddet og slugt hvert efterår derhjemme.

Artiklen fortsætter under billedet:

Henrik Svend nøjes ikke med at bage kagerne. Flere af fadene i ”Den store bagedyst” har han også selv lavet af stenrester fra sit tidligere arbejde. – Jeg tænkte, at når jeg nu havde muligheden for at lave fadene selv, så skulle jeg da gøre det.

Denne gang kan familien se Henrik Svend på skærmen. Familien tæller foruden Kiki også parrets to drenge, Levi på tre år og Vito på to. Og Levi nøjes ikke med at følge med, når far bager. Han kigger også gerne med, når Henrik Svend bygger og har gang i nye projekter – præcis som han selv gjorde med sin far som barn.

– På et tidspunkt kommer der jo et: “Far, kan vi ikke bygge det her?” Det glæder jeg mig megameget til.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forside af magasinet HER & NU med store overskrifter og fotos af flere personer
HER&NU-forside uge 42.