uv stråler
Foto: Getty | Bliv klogere på solens UV-stråler og hvad de gør ved huden
fit living

Fokus på UV-stråler: Hvor farlige er de egentlig?

Del på

Ahh ... Solen luner godt, og mange af os udnytter enhver mulighed for at suge til os af dens stråler. Men hvad er UV-stråler egentlig, og hvilken påvirkning har de på huden?

Af Lene Roe Rasmussen 15.jun.2017 Sundhed

Om det er i liggestolen i haven, på håndklædet på Bellevue eller ved poolen på Mallorca er et fedt, for vi elsker den afslappende solbadning og ditto gyldenbrune hud. Men hvad er det egentlig, du udsætter huden for, når du læner dig tilbage i solstolen?
“Solen udsender ultraviolet lys, som vi i daglig tale kalder UV-stråler. Det er ikke lys, du kan se med det blotte øje. Der findes tre former for UV-stråler, hvor UV-A har den længste bølgelængde, UV-B en kortere og så har UV-C den korteste. UV-A og UV-B er dem, vi forbinder med solens langtidsbrunende effekt, men også med sommerens solskoldninger. Her på jorden har vi kun UV-B og UV-A. UV-C-strålerne når på grund af deres korte bølgelænge aldrig jordens overflade,” fortæller seniorforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut Paul Eriksen.
Selv om UV-B kun udgør en meget lille mængde af den samlede solindstråling, nærmere bestemt to procent, er det altså dem, du især skal skærme dig mod i sommerhalvåret. Men UV-B kommer også fra den såkaldte himmelstråling. Og hvad betyder det så? Det betyder, at du faktisk godt kan blive forbrændt, selv om du sidder i skyggen.

LÆS OGSÅ: 15 myter om solcreme: Hvad er fup & fakta?

Brændende stråler

Når du tjekker DMI’s døgnudsigt, har du nok lagt mærke til UV-indekset. Måske håber du endda på et tal i den højere ende, når det er tanning time. Men UVindekset er faktisk et mål for den direkte hudskadelige stråling, forklarer Paul Eriksen.
“UV-indekset følger nemlig UV-Bmængden. Der er også en smule indflydelse fra UV-A-strålingen, men det er fortrinsvist UV-B, der er hovedingrediensen i indekset.”
Fra april og frem til september står solen højt nok på himlen til, at UV-Bstrålingen kan være skadelig for din hud.
“Når UV-indekset er højest herhjemme, ligger det på cirka 7. Desto højere solen står på himlen, desto mere UV-B trænger igennem. Det vil sige, at solen er stærkest i middagstimerne, fra klokken 12.00 til 15.00. Allerstærkester UV-B omkring klokken 13.00,” siger Paul Eriksen.

I vintermånederne farver solens stråler altså ikke, men så kan du ty til andre metoder. Måske hører den solariebrune glød en svunden tid til, men du finder altså stadig solarier flere steder i bybilledet og i fitnesscentre. Spørgsmålet er, om der er forskel på solens stråler og solariets kunstige UV-lys?
“Solarier er efterhånden blevet så reguleret, at de lysrør, der er tilladt at benytte, stort set kun må udsende UV-A. Men nu skal du selvfølgelig også huske på, at UV-A-stråling også kan solskolde, når der er nok af det. Og UV-strålingen er så kraftig i solarier, at den mængde, du modtager, er på et meget højere niveau, end den du får i solen,” fortæller Paul Eriksen.
I Danmark skal solarierne ganske vist overholde en EU-standard, men niveauet for den kunstige UV-stråling er alligevel ofte meget høj. Så du kan sagtens risikere at blive udsat for en stråling, der svarer til 12 i UVindeks, og det er cirka dobbelt så højt, som når UV-indekset er allerhøjest herhjemme.

Solens søde og sure sider

“Hvis vi tager de gode effekter ved UV, så er det, at strålerne stimulerer dannelse af D-vitamin i huden,” siger klinisk professor og overlæge Lone Skov.
Men det er fra UV-B, vi får D-vitamin, så fra omkring oktober til marts, danner vi ikke D-vitamin fra solen, og det skyldes simpelthen, at solen står for lavt på himlen. Det er først, når vi kommer frem til april, at strålerne er stærke nok. Det er også grunden til, at du ikke bliver solskoldet om vinteren i Danmark.
“Om vi så smed tøjet og stillede os ud i solen i en times tid ved middagstid på en solbeskinnet februardag, ville vi ikke få nok UV-B-stråling til at kunnedanne D-vitamin eller farve i huden. I sommerhalvåret, hvor du til gengæld danner vitaminet, er det ikke mere end 5-10 minutter, du behøver dagligt. Og det kræver omkring det tredobbelte for en solskoldning, så du kan altså sagtens danne D-vitamin og samtidigt undgå de brændte skuldre og den ildrøde næsetip,” forklarer Paul Eriksen.
Lone Skov forklarer, at grunden til, du bliver solskoldet, er fordi din hud bliver irriteret. UV-stråler skaber en form for betændelsestilstand og hæmmer hudens naturlige reparationsproces. Skoldningen kan tilmed gå ind og påvirke dit immunsystem og øge risikoen for hudkræft.

LÆS OGSÅ: Solcreme: Stor guide til sport & strand

Livsfarlig stråling

“Når du dyrker solen, bliver der skabt celleforandringer i din hud,” fortæller Lone Skov og uddyber:
“Celleforandringer er hovedårsagen til hudkræft, og det gælder både almindelig hudkræft, og det vi kalder modermærkekræft (malignt melanom), som solskoldninger særligt er årsag til.”
Hun kommer i samme åndedrag ind på, at vi ser en voldsom øgning i antallet af modermærkekræft i hele den vestlige verden. Og på grund af vores lyse hud i Norden, er Danmark et af de steder, hvor stigningen er størst. Stigninger skyldes simpelthen vores ændrede solvaner – vi dyrker solen meget mere og kommer steder hen, hvor vi får meget mere sol, når vi rejser.
“Modermærkekræft rammer både unge og ældre, og den kan sprede sig, så den er potentiel livsfarlig,” pointerer Lone Skov.
Den anden kræftform er mere gængs og heldigvis ikke lige så farlig. Her er der tale om den almindelige hudkræft, der også kaldes non-melanom hudkræft.
“Den spreder sig sjældent, og du er som regel lidt ældre, når du får den type kræft konstateret. Men vi har faktisk også kunnet se, at denne kræftform begynder at komme tidligere og tidligere i Danmark, og nok også skal ses som konsekvens af vores soldyrkelse.”
Årsagen til den almindelige hudkræft er ikke bare solskoldninger, men i høj grad den dosis sol du får livet igennem. Derudover spiller din hudtype en rolle. Har du rødt hår og lys hud, er du i størst risiko.
“Vi skelner mellem hudtype 1-6. I Skandinavien er vi ret mange 1, 2 og 3’ere, så vi er ekstra udsatte. Har du en mørk hud, har du mere pigment, der beskytter cellerne mod solens stråler.”

Smør dig ind

Ikke mange går en sommer igennem uden de røde striber langs badebuksekanten, fordi solcremen ikke lige kom ordentligt rundt. Men hvordan er detegentlig, at cremen med faktor beskytter os mod solens stråler?
“Der findes to typer af solcreme: Der findes det, vi kalder et fysisk filter. Det er de cremer, der ofte bliver lidt hvide og lægger sig som et skjold på huden. Cremen forhindrer UV i at trænge ned i huden. Og så findes der det, som kaldes kemiske filtre. Filteret fanger nogle af de stråler, der trænger ned i huden og binder dem, så de ikke påvirker cellerne i huden, der øger risikoen for hudkræft,” forklarer Lone Skov.
Mange af de solcremer, du pakker ned i strandtasken, indeholder begge former for beskyttelsesfiltre. Men en solcreme vil aldrig beskytte dig 100 procent mod solens stråler, så du vil både kunne danne D-vitamin, selv om du er smurt ind, og kunne erhverve dig en forbrænding. Ikke nok med det har UV-strålerne også indflydelse på aldring af din hud:
“Solen giver dig rynker, fordi den går ind og ødelægger elasticiteten i huden,” siger Lone Skov.
Det lader til, at solens mange negative virkninger ikke ligefrem er det, der får os til at stråle af fryd, men her kommer Lone Skov med en indvending.
“Noget af det, der kan være en risiko, når vi taler om stigning af kræfttilfælde og andre bivirkninger ved solen, er, at der desværre er nogle, som bliver skræmt og slet ikke kommer ud i den. Ud over, hvad der sker i huden, er vores døgnrytme jo også vigtig. Og den er i høj grad styret af lys. Der er også en tendens til, at flere får vinterdepression. Solens stråler påvirker os altså mere end som så. Lyset stimulerer også vores hjerne. Det er med solen som med så mange andre ting – du skal ikke overdyrke den, men du skal heller ikke undvære den helt.”

DE FIRE S'ER

Kræft i huden rammer én ud af syv danskere. Lige nu er knap 140.000 ramt af sygdommen, og tallet vokser år for år. Forebyg hudkræft ved at skrue ned for solen mellem klokken 12.00 og 15.00, og husk solrådene:

SKYGGE: Giv solen en frokostpause, og find skyggen, når solen bager.
SOLHAT: Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til, når solen står højest.
SOLCREME: Husk altid rigeligt med minimum faktor 15. Efter badning og aftørring bør du smøre dig ind igen.
SLUK SOLARIET:  De kunstige stråler øger markant risikoen for hudkræft. Og jo yngre du er, jo mere udsat er du.

OM EKSPERTERNE

Poul Eriksen, seniorforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut

Lone Skov, klinisk professor og overlæge på Herlev- og Gentofte Hospital

Del på
Kommentarer (0)

Henter...