GODE RÅD FRA EKSPERTERNE

Tre toårige tumlinger nægter at sige farvel til sutten, mens svigermor kritiserer sin svigerdatter og blander sig i hendes måde at opdrage på. få eksperternes gode råd om disse og andre mordilemmaer.

JORDEMODEREN

GRAVIDITET OG VÆGTSTOP

Jeg er 162 cm og vejede 58 kilo, inden jeg blev gravid. Der er tre måneder til termin, og jeg har allerede taget 12,5 kilo på. Nu fortryder jeg, at jeg ikke har tænkt mere over, hvad jeg har spist. Er det okay, at jeg fra nu af ikke tager mere på, hvis jeg begynder at leve sundt og dyrke motion? Vil barnet tage den næring, det skal have, fra mine fedtdepoter på kroppen? Er det okay at begynde at træne, når jeg ikke tidligere har dyrket motion under graviditeten?

Hilsen fra en alt for slikken vordende mor

Kære alt for slikne vordende mor, Det er meget individuelt, hvor meget man tager på under graviditeten. Du har inden din graviditet været normalvægtig, og en acceptabel vægtøgning for dig ligger derfor omkring 12-16 kilo. Vægtstigningen fordeler sig typisk således:

Livmoder: ca. 1 kg

Barn: ca. 3,5 kg

Moderkage: ca. 6-700 g

Fostervand: ca. 800 g

Ekstra væske: ca. 1,5-4,5 kg

Øget blodmængde: ca. 1,3 kg

Bryster: ca. 0,5 kg

Ekstra fedtvæv: ca. 3,5 kg

I alt omkring 12,8-15,8 kg

Nogen øger fedt- og væskemængden mere, nogen mindre. Det vigtigste er, at du fra nu af tilstræber at få en lidt sundere livsstil. Du må ikke gå på slankekur under din graviditet. Spis groft og sørg for, at grøntsager fylder meget på din tallerken. Sørg for at få masser af frugt, der også kan tilfredsstille trangen til sødt. De mælkeprodukter, du spiser eller drikker, skal være magre.

Det er aldrig for sent at begynde at røre sig under graviditeten. Tværtimod anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle gravide dyrker en halv times moderat motion dagligt. Gravide anbefales at holde sig fra boldspil, kampsport og ridning. Desuden fra øvelser, hvor presset på bugvæggen og bækkenbunden bliver for stort. I et fitnesscenter vil de kunne hjælpe dig med at sammensætte et program, der er godt, når du er gravid. Hovedreglen er, at du lytter til kroppen, og tager den mere med ro eller stopper ved ubehag. Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Nina Sepstrup, jordemoder

BØRNEPSYKOlOGEN

SUTTEN SKAL VÆK!

Vi har trillinger på snart tre år, og vi er gået i gang med at vænne dem af med sut. Vi er dog ikke helt enige. Jeg har prøvet stille og roligt at få dem til at aflevere selv, efter at vi er stået op, og inden vi afleverer dem i vuggestue og så videre. Men nogle gange kan det give lidt gråd, og moren mener, at så har de nok bare brug for den. Hvad er det rigtige?

Mange hilsener fra Peter

Kære Peter,

Når børnene skal til at sige farvel til sutten, hvilket de normalt er parate til i treårsalderen, er det meget vigtigt, at I er enige om, hvordan I vil takle det. Hvis I er enige, oplever børnene tryghed, at I mener, hvad I siger, og at I hjælper og støtter dem i den lidt svære periode, det er for dem. Hvis I derimod er uenige eller ikke holder aftalerne, så kan de ikke finde ud af, hvad det er, I vil, og det forvirrer dem. De begynder at pjevse og plage.

Bliv enige om, hvordan I gør det. I kan eventuelt beslutte, at inden I går i vuggestuen, putter børnene deres sutter ind i deres senge, og først om aftenen, får de sutterne igen. Henne i vuggestuen kan der ligge en sut i deres krybbe – og den afleverer de igen, når de har sovet.

Sutten kan så bruges i nødsituationer, men prøv at vænne børnene til at finde trøst på en anden måde, for eksempel ved nær og varm voksenkontakt. Gør I det på denne måde, fralægges sutten på en for barnet mindre smertefuld måde, og i løbet af det tredje-fjerde leveår opgiver de fleste børn ofte sutten, og den kan så gemmes væk for evigt.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog

PARTERAPEUTEN

SVIGERMOR BLANDER SIG

Jeg har et stort problem med min svigermor. Hun blander sig utrolig meget i opdragelsen af vores søn. For eksempel hvis jeg siger, han ikke må lege med deres reol med glaslåger, siger hun, at hos dem må han gerne. Hun synes også, jeg var en dårlig mor, fordi jeg brugte ammepude. Min mand siger, jeg tager tingene for nært.

Den ødelagte

Kære ødelagte,

Din svigermor ændrer sig først, når hun selv er klar til det. Men du kan tage en beslutning om, hvordan du vil forholde dig til hende, og du kan tage ansvar for, hvor ofte og hvordan du vil lade emnet fylde i dit forhold til din mand.

Jo mere opmærksomhed og energi du investerer i din vrede, jo mere fastholdes den. Som det er nu, er svigermor et problem for dig og dit parforhold, selv når hun ikke er til stede. Forandring forudsætter, at du selv ændrer adfærd. For det første bør du aftale med dig selv at holde din vrede indenbords, når den er allerværst. Hvis du vil opnå din mands lydhørhed, må du nøjes med tale om hans mor, når du er i stand til at tale roligt, rart og konstruktivt. I forlængelse heraf vil jeg anbefale dig, at du arbejder på at blive god at fortælle din mand, hvad du har brug for fra ham, i stedet for hvad du er vred over, for på den måde at træde ind i en verden hinsides svigermor.

De bedste hilsener

Anette Buur Bangsgaard, parterapeut

BARSELSCOACHEN

ØNSKER ET FJERDE BARN

Jeg er mor til tre børn på syv, fire og snart to år. Det var nok mest mig, der ville have nummer tre, og min mand er afklaret: Han skal ikke have flere børn! Jeg, derimod, føler ikke, at jeg er færdig med at få børn. Jeg savner at være gravid og kunne snildt klare en fødsel mere. Jeg ser barnevogne og gravide overalt og kan blive grøn af misundelse, når jeg får at vide, at andre er gravide. Hvordan kommer jeg til at acceptere, at det er slut? Min mand har ingen forståelse for, at jeg har det sådan. Hjælp mig.

Hilsen Vibeke

Kære Vibeke,

Det lyder som om, at din lyst til at få en mere, uden at kunne få det, gør det svært for dig at nyde de børn, du har. Så når du beder om hjælp til at komme videre, vil det være dét, jeg tager fat i – din evne til at nyde de børn, du har, og hvad der ligger bag ønsket om en baby mere, samt hvilken konsekvens ønsket har på flere fronter. Prøv at spørge dig selv om følgende:

1. Hvad er det, jeg vil opnå ved at få et barn mere – og hvad vil det give mig, sekundært (primært: et barn)? Er det fordi, du tror, at et barn mere vil gøre dig mere lykkelig, give dig mening med livet, tage fokus væk fra parforholdet, give mere kærlighed?

2. Når du har fundet ud af, hvad det er, et barn vil give dig sekundært, så spørg dig selv, hvilke ting der ellers kunne opfylde dette behov. Udforsk, hvad der skal til, så du kan få dine sekundære behov opfyldt.

3. Spørg dernæst dig selv, hvad konsekvenserne kunne være, hvis du presser din mand til et barn mere eller ikke kan acceptere hans beslutning. Hvordan vil det påvirke din familie og jeres parforhold? Og er konsekvenserne til at leve med, ønskværdige og positive?

Arbejd med disse spørgsmål. Du har allerede nogle dejlige unger. Kunne du overføre dit omsorgsbehov til dem og til dit parforhold? Definér for dig selv, hvad der er vigtigst – et barn mere eller en fortsat god ramme for den familie, du har? Tit ser vi ikke alt det gode i vores liv i nuet, fordi vi har for travlt med at få øje på det, der mangler, det, vi ønsker i fremtiden, og det, vi drømmer om. Prøv at ønske, det du har, i stedet.

De varmeste hilsener

Nina K. Brandt, barselscoach

SUNDHEDSPLEJERSKEN

FOR LILLE TIL PASNING?

Min mand og jeg har to børn på otte måneder og snart tre år. Vi har meget begrænset tid til at dyrke parforholdet, og det trænger vi til. Vi er nu inviteret til stor fest med vores venner, og det er uden børn. Min bror har tilbudt at passe begge vores børn den weekend, det vil sige cirka halvandet døgn. Min bekymring er dog omkring den mindste, som jo stadig bliver ammet. Det længste, han har været væk fra mig, er et par timer. Jeg er ved at vænne ham af med natamning, men han får stadig bryst i løbet af dagen, og så er jeg jo hans primære voksen. Vil det være for meget for ham at være væk fra mor i halvandet døgn?

Med venlig hilsen

Michala

Kære Michala,

Jeg kan godt forstå, at I trænger til lidt børnefri tid sammen. Og I kan faktisk med dette arrangement slå flere fluer med et smæk. Du og din mand får tid til at være sammen, I får børnefri, og I får set og talt med en masse venner.

Det er et flot tilbud, din bror er kommet med. Det er også en tryghed for børnene at være samme sted. Så det mener jeg helt klart, at I skal takke ja til. Jeg kan godt forstå din bekymring, og den skal du have som mor. Men den mindste kan godt klare sig uden dig i halvandet døgn. Han er i gode hænder, og du kommer tilbage ladet op af energi.

Det ville selvfølgelig være godt, hvis du kunne få ham afvænnet fra natamningen, men hvis det ikke lykkes, skal det nok gå alligevel. I løbet af dagen skal han have sin skemad, som han plejer, og derudover må din bror give ham flaske. Hvis han ikke tager flasken, skal din bror bare byde din lille søn noget at drikke hyppigt. Det er en god idé at skrive en køreplan til ‘barnepigen’, som beskriver, hvordan hele dagen plejer at gå.

I kan trygt tage af sted. Ring hjem, så tit du har lyst, og hør, hvordan det går. Det kan give dig en stor tryghed. God fest!

Mange hilsener

Dorte Fischer, sundhedsplejerske

HAR DU SPØRGSMÅL TIL EN AF VORES EKSPERTER?

Dorte Fischer, sundhedsplejerske sundhedsplejerske@voresborn.dk

Nina Sepstrup, jordemoder jordemoder@voresborn.dk

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog bornepsykolog@voresborn.dk

Nina K. Brandt, barselscoach barselscoach@voresborn.dk

Anette Buur Bangsgaard, parterapeut parterapeut@voresborn.dk