-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour deler nyhed: Se det søde billede
Parret har netop afsløret på deres Instagram, at de skal være forældre.
Cathrine Laudrup-Dufour og Rasmine Laudrup-Dufour har delt et billede på hver deres instagramkonto, hvor de fortæller, at der er en baby på vej. Det er Rasmine Laudrup-Dufour, som er gravid med parrets første barn.
På et billede, hvor de to kommende forældre kysser hinanden, fremviser de stolt scanningsbilledet - og som henholdsvis dressurrytter og springrytter er de flankeret af to heste.
Cathrine Laudrup-Dufour har i et interview til ALT for damerne fortalt om sin store kærlighed til hustruen, Rasmine Laudrup-Dufour. En kærlighed, som opstod ved første blik - faktisk har hun aldrig følt sig så forbundet til et andet menneske, som hun gør til Rasmine.
”Hun er det første menneske, hvor jeg ved, at hun vil være der for mig sådan, som jeg er, igennem tykt og tyndt. Og uanset hvad,” fortæller Cathrine Laudrup-Dufour, og fortsætter:
”Jeg havde ikke haft den der følelse af, at jeg ville gøre alt i verden for den person, og at det var for resten af livet. Forbundetheden, den der umiddelbare ”jeg ved, at jeg kan fortælle dig alt i verden-tryghed” og den her ”den-er-der-følelse” havde jeg aldrig haft, før jeg mødte Rasmine. Vi er meget forskellige, men jeg tror også, at det er noget af det, vi begge to føler os draget af, og som gør, at vi føler os så forbundne. Det er første gang, jeg er så tryg ved et andet menneske, at jeg har vidst, at jeg bare kan lægge mit hjerte i hendes hænder, og at det vil gå fint.”
Hvornår parret bliver forældre afslører de ikke.