To personer står på en tagterrasse med udsigt over København til tv-forpremiere.
Melanie Kjærbøl med sin far

Melanie deler rørende historie: "Havde det ikke været for min far, så var jeg her ikke i dag"

Melanie Kjærbøl er stolt af at være kommet til sammenlægningen i "Robinson", og hun er især stolt af at kunne vise det til sin far. 

logo herognu HER&NU HN

Melanie Kjærbøl havde ikke den bedste start i "Robinson Ekspeditionen", men hun har fundet sin plads i alliancerne og på øen, og i dagens afsnit har hun nået sammenlægningen. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

For Melanie er sammenlægningen en milepæl, som hun især er stolt af at kunne vise sin far. Melanies forhold til sin far er nemlig noget ganske særligt. 

– Min far betyder alt for mig. Han er både min far, men også min bedste ven og den person jeg ser allermest op til. Jeg har en tung bagage med mig og har haft en hård opvækst. Havde det ikke været for min far, havde jeg ikke været her den dag i dag. På bare få år er jeg kommet overraskende langt, og min far har kæmpet en kamp for at holde mig oppe, fortæller Melanie til HER&NU. 

Ifølge Melanie har hun og faren altid været meget tætte. 

– Men det har ikke altid har været muligt at se hinanden. Derfor står der “so close no matter how far” i vores fælles tatovering, som er en Metallica sang, vi begge holder meget af. Tatoveringen er en tak til min far for alt det, han har gjort for mig, og til det bånd vi har sammen, fortklarer Melanie. 

Artiklen fortsætter under billederne. 

Forpremiere på "Robinson Ekspeditionen" 2026Melanie Kjærbøl
Forpremiere på "Robinson Ekspeditionen" 2026Melanie Kjærbøl

Melanie ønsker ikke at uddybe, hvorfor hendes opvækst har været hård, og hvorfor det ikke altid har været muligt at se faren. Hun ønsker heller ikke at uddybe, hvorfor hun ikke ville være her i dag uden hjælp fra sin far. 

Hun uddyber dog, hvorfor det er så vigtigt for hende at klare sig godt i "Robinson". 

– "Robinson" har været et af vores favorit programmer, og det har været vores begges drøm at være med. At det så lykkedes mig er så surrealistisk. Jeg kæmper for os begge to og for at gøre min far stolt. Det var hele kampen værd, selvom det så meget mørkt ud. Jeg vil vise ham, mig selv og inspirere andre til at tro på sig selv, uanset hvor meget modgang man møder i livet, så kan man vende det til en styrke og noget positivt, forklarer Melanie og fortæller, at hendes far også før har søgt deltagelse i "Robinson".

– Min far har meldt sig en gang før for mange år siden. Jeg håber, at han får lidt blod på tanden til at sende en ansøgning og forhåbentlig kan komme igennem nåleøjet, så han kan få sit vildeste eventyr - jeg tror, han vil være ret god og underholdende.